Museumsinspektør og ph.d. Bodil Frandsen fra Nordjyske Museer kommer til Klokkerholm og giver et spændende foredrag om koldkrigsbunkeren REGAN Vest.

60 meter under en kridtbakke, dybt inde i Rold Skov, ligger et stykke unik danmarkshistorie. Det drejer sig om koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der skulle huse regeringen, regenten og de vigtigste embedsmænd, hvis Den kolde krig var blevet ”varm”. Det var herfra landet og befolkningen skulle ledes gennem en krig – faldt REGAN Vest, så faldt Danmark.

Fra midten af januar 2023 er det blevet muligt at komme tættere på historien om det tidligere tophemmelige anlæg, som for nylig er åbnet som museum. Til sogneaftenen vil museumsinspektør Bodil Frandsen fortælle om selve REGAN Vest-bunkeren, om de personer, der ved en krig skulle med derned, og om den omfattende, men for de fleste mennesker ukendte, planlægning, som REGAN Vest var del af.

– Jeg tror, det vil komme bag på mange, hvor langt man faktisk gik i forsøget på at redde landet og befolkningen igennem en krig. Og også hvor tæt det kommer på ens eget liv. Det er virkeligt detaljerede planer, der ligger, og det ville have berørt rigtig mange mennesker – også uden de på forhånd var bekendt med det, udtaler Bodil Frandsen.

Bodil Frandsen er uddannet cand.phil. i historie i 2001. Året efter tog hun tilvalgsfag på Museologi, Aarhus Universitet. Hun har siden 2005 været på Nordjyske Museer, først som projektansat og fra 2008 blev hun fastansat som samlingsinspektør. Siden 2015 har Bodil Frandsen været tilknyttet arbejdet med overdragelse, formidling og dokumentation af koldkrigsbunkeren REGAN Vest, som hun i 2021 forsvarede en ph.d.-afhandling om under titlen ”Hvis krigen kommer – en undersøgelse af det centrale civile beredskab og REGAN Vest under den kolde krig (1950-1968)”.

Afhandlingen afdækker den omfattende beredskabs­planlægning, som den danske regering i al hemmelighed udviklede for at redde landet og befolkningen igennem en mulig atomkrig. Planlægningen spændte vidt og ville – hvis krigen var kommet – have resulteret i et gennemplanlagt ”nød-Danmark”, som med kort varsel kunne aktiveres fra regeringens hovedkvarter i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der ligger i Nordjylland.

Frygten for en ”total krig”
Arbejdet med det danske civile beredskab blev for alvor skudt i gang i 1956, da statsminister H. C. Hansen efter anmodning fra NATO dannede et særligt Regeringsudvalg for Civilt Beredskab. Bag nedsættelsen lå frygten for en altødelæggende atomkrig mellem det kommunistiske Øst og det liberale, demokratiske Vest. Man frygtede, at en ny krig ville blive en ”total krig”, hvor alle dele af samfundet – også de civile – ville blive ramt og måtte kæmpe for overlevelse.

Det civile beredskab havde til formål at sikre, at staten og det civile samfund ikke ville bryde sammen under en krig. Planlægningen var mangesidet og inddrog stort set alle dele af samfundet. I al hemmelighed oprettede man kartoteker over de vigtigste erhverv som fx brødfabrikker, entreprenører, apoteker for blot at nævne nogle få. Der var forberedt særlige nødlove, som ville gøre det muligt at inddrage privatpersoners ejendom – ja endda personen selv – i beredskabet. Rundt i landet lå kæmpe lagre af alt fra medicin, vigtige reservedele, olie og mælkeerstatning parat, og hele mobile sygehuse lå pakket og klar. Mange skoler og offentlige institutioner rummede hemmelige lokaler i kælderen, som ved et krigsudbrud kunne fungere som hovedkvarter for den lokale eller regionale administration, og der var udarbejdet detaljerede planer for en evakuering af regering og centraladministration fra København.

Hvis regeringen blev evakueret, ville den blive flyttet til et af de to regeringsanlæg, REGAN Vest eller REGAN Øst. Regeringsanlæggene var toppen af planlægningen. Det var herfra landet skulle ledes og det demokratiske Danmark reddes, så det var helt afgørende, at de kunne holde stand overfor atomtruslen. Og det afspejles især i REGAN Vest, der er helt unik i sit design.

– Beslutningen om at bygge REGAN Vest blev taget på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to blokke var allermest anspændt. Sovjets invasion i Ungarn i 1956, Berlinkrisen, der endte med opførelsen af Berlinmuren, og Cubakrisen betød alle, at frygten for en atomkrig med centrum i Europa var yderst nærværende. Det ses i høj grad i udformningen af REGAN Vest, hvor man på alle planer har tænkt ”ud af boksen” for bedst muligt at beskytte stedet mod en atomkrig. Som sådan giver det højautentiske anlæg et helt unikt indblik i, hvordan man konkret forestillede sig en krig forløbe og gennemlevet”, udtaler Bodil Frandsen.

Sogneaftenen finder sted tirsdag den 12. marts 2024 i Konfirmandstuen på Bredkærsvej 22 i Klokkerholm. Arrangementet finder sted i samarbejde mellem menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening.

Oplev en koncert, der kredser om relationerne mellem mennesker – både når det er svært og gør ondt med tab, svigt og savn, og når kærligheden og relationerne er det, der giver livet mening.

KLOKKERHOLM: NABLA er et nyt vokalensemble fra Aalborg, der på kort tid har skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene. Koret består af 28 sangere, der synger rytmisk a cappella på højeste niveau. Til en koncert med NABLA får man både de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene – og så det lidt mere kantede, hvor både tekst og musik udfordrer lytteren. Repertoiret er popmusik med noget på hjertet, hvor teksten og den gode historie er i centrum. Og sangene leveres i stærke, originale korarrangementer.

NABLA udgav sin første single og musikvideo i efteråret 2022 og har siden debuten i foråret 2022 høstet stor anerkendelse for sine smukke og medrivende koncerter. De har sunget til TV2’s store juleshow og til den stort anlagte Shubidua-jubilæumskoncert i Musikkens Hus.

I spidsen for NABLA står Line Groth, som er et kendt navn inden for rytmisk kor i Danmark. Som sanger, arrangør og medleder i det anerkendte rytmiske kor Vocal Line har hun blandt andet optrådt i New York med vokalkunstneren Bobby McFerrin.

Koncerten arrangeres af menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne, og finder sted torsdag den 7. marts 2024 i Hellevad Kirke i Klokkerholm. Der er gratis entré.

LC

Der er igen mulighed for at nyde en halvtimes fredfyldt orgelmusik, når organisten i Klokkerholm sætter sig ved orglet i Hellevad Kirke og spiller et program – denne gang med variationer over en kendt fastesalme.

KLOKKERHOLM: Vi befinder os i fastetiden, hvor en af de mest betydningsfulde salmer er N.F.S. Grundtvigs Hil dig, Frelser og Forsoner. Salmen er en gendigtning af en gammel salme – ”Salve mundi salutare” – der stammer fra Arnulf af Louvain, som døde 1250. Teksten foregår i en munkecelle, hvor den ydmyge Arnulf af Louvain betragter den korsfæstede, først med blikket fæstet på fødderne og først langsomt vover at hæve blikket led for led for at ende med ansigtet. Det er denne andagt, Grundtvig fordyber sig i, da han skrev salmen Hil dig, Frelser og Forsoner. En fordybelse med al dens tvivl og fornyede tro for ham er forudsætningen for det udadvendte, folkelige liv.

– Denne salme vil blive præsenteret i forskellige arrangementer over C.C. Hoffmanns melodi, når jeg igen spiller en halvtimes aftenmusik i Hellevad Kirke, fortæller organist Lasse Christensen, og han spiller også et præludium og fuga af J.S. Bach, samt et antal bearbejdelser over aftensalmer.

– Arrangementet er tænkt som en kort anledning til at besøge kirken sidst på eftermiddagen, både for dem, der ønsker at lytte til musik og for dem, der søger et sted at finde ro. Kom gerne i arbejdstøjet, og når musikken ebber ud, vil der blive serveret kaffe/te.

Arrangementet finder sted torsdag den 29. februar 2024 i Hellevad Kirke. Deltagelse er gratis.

SEB