Siden 1985 har Klokkerholm Koret samlet sangglade voksne. Nu fejrer de deres 40-års jubilæum med en koncert i Hellevad Kirke.
KLOKKERHOLM: ”Du er rigtig hjertelig velkommen” – sådan lyder mottoet for Klokkerholm Koret, et kor hvor alle skal føle sig hjemme i den flerstemmige sang og i fællesskabet. Til efteråret kan koret fejre sit 40-års jubilæum, og det bliver markeret med manér: en koncert i Hellevad Kirke lørdag den 4. oktober.
Koret blev stiftet den 21. november 1985 med Peter H. Andersson som første dirigent. Han var dengang også organist ved Hellevad og Ørum Kirker, hvilket allerede fra starten skabte en tæt tilknytning mellem koret og det lokale kirkeliv – en tilknytning, som stadig består. Gennem årene har flere dirigenter stået i spidsen for koret, men siden januar 2007 har det været Line Marie Gaaei Jensen, der har ledet sangerne.
– Det har altid været en stor motivation for korets medlemmer at forberede sig til koncerter, sangaftener og andre optrædener, fortæller Erik Ramberg Steen, som har været med helt fra korets første øveaften i 1985.
– Af bemærkelsesværdige aktiviteter i korets historie kan nævnes “Syng for Sjov”-arrangementerne i Ørum Kultur- og Forsamlingshus fra 1991 til 1998. Her stod koret bag hyggelige aftener med underholdning og fællessang. I 1998 deltog koret også i en seksdages koncertrejse til Finland, hvor de blandt andet optrådte i Åbo Domkirke og Finlandiahuset i Helsinki – en oplevelse, der stadig står stærkt i medlemmernes erindring, fortæller Randi Thorup, der – ligesom Erik – har været med helt fra begyndelsen.
Derudover har koret flere gange været på weekendture til Læsø, hvor de har givet koncerter i både Østerby Kirke og på Byrum Ældrecenter. Men den faste base har altid været Klokkerholm – med jævnlige optrædener til julekoncerter og sangaftener i Hellevad og Ørum Kirker samt egne syng-sammen-arrangementer.
Klokkerholm Koret er et blandet voksenkor med omkring 20 medlemmer. Antallet har varieret gennem tiden, men det langvarige engagement er bemærkelsesværdigt: Flere har haft 25-, 30- og endda 35-års jubilæum, og tre medlemmer har været med helt fra begyndelsen. Det vidner om, at koret er mere end bare sang – det er også et fællesskab og en identitet.
I den forbindelse skal også nævnes, at koret hvert år afholder nytårstaffel med spisning og sang fra et sanghæfte, som har fulgt koret gennem alle årene. Ved den lejlighed giver eventuelt nye medlemmer deres accept til at blive optaget i koret – ud fra hvor godt koret fremfører et værk fra hæftet.
Koret øver hver onsdag aften i Konfirmandstuen i Klokkerholm fra september til april, hvor der arbejdes med både nye og klassiske sange. Der er ingen optagelseskrav til koret – ud over at deltage med godt humør og sangglæde. Koret blev oprindeligt oprettet som en del af Klokkerholm Fritidsskole, men da denne blev nedlagt i 2023 efter 38 års virke, blev Klokkerholm Koret organiseret som et aftenskolehold under Brønderslev Kulturskole.
Clara Friborg Jeppesen fra Hjallerup Skole har haft en weekend, hun sent vil glemme. Den 10-årige elev fra 5.A tilbringer det meste af sin fritid i stalden med ponyerne Abby og Master Jo – og i forrige weekend viste hun for alvor sit talent, da hun deltog i Nibe Cup i Nibe Rideklub.
Clara stillede op i både LD- og LC-klasserne og kunne til sidst lade sig hylde som vinder af begge. På både Abby og Master Jo vandt hun cuppen. En imponerende præstation, som bragte stor glæde i familien.
Sejren er samtidig lidt af et eventyr. Ponyen Abby har nemlig tidligere været i familiens eje, hvor storesøster Julie Jeppesen red den – blandt andet ved DM. Efter syv år væk blev Abby for to år siden købt tilbage, og nu er det lillesøster Clara, der får glæde af den rutinerede pony.
– Det er fantastisk at have Abby hjemme igen, og nu kan hun lære Clara en masse. Og at de oven i købet vinder sammen, gør det kun endnu bedre, fortæller Claras mor, Kirsten.
Med to dygtige ponyer i stalden og en stor passion for ridesporten tegner fremtiden lovende for den unge rytter.
Søren Uhrenholt er konsulent i Mariagerfjord, Brønderslev samt dele af Frederikshavn Kommune, hvor han bruger sin personlige historie med sit eget synshandicap til at hjælpe andre med at navigere mellem sorg og håb, når synet svigter. En tilgang, der gør det muligt for ham at møde det enkelte menneske lige præcis dér, hvor personen er.
37-årige Søren Uhrenholt bor i Aalborg med sin hustru og deres to børn på 10 og 5 år, men har sin daglige gang hos medlemmer af Dansk Blindesamfund i Mariagerfjord, Brønderslev samt dele af Frederikshavn. Søren fik som 17-årig konstateret øjensygdommen retinitis pigmentosa, og de seneste 10 år har han været helt blind. At få konstateret en øjensygdom i så ung en alder var svært. Faktisk rigtig svært:
– Jeg havde trods alt min barndom som seende, men føler, jeg blev snydt for min ungdom. Mine venner gik i byen og levede det vilde ungdomsliv, og når de kom i skole om mandagen, kunne de fortælle om alt det, jeg ikke havde mulighed for at opleve på grund af mit dårlige syn, siger han og fortsætter:
– Blandt andet følger natteblindhed med min sygdom, og samtidig gik det rigtig stærkt med mit synstab fra jeg var 17, til jeg var 22 år. Derfor havde jeg nok kun omkring 10 procent syn tilbage, da jeg var færdig på HHX. Det gjorde mig voksen for hurtig, da jeg mangler den del af mit liv, hvor jeg kunne være ung sammen med mine kammerater.
Når Søren i dag kigger tilbage, ser han sig selv stå lige foran sine ungdomsår, men uden mulighed for at gribe og udleve dem. Det fik ham til at tænke, at han selv kunne have brugt en konsulent, der greb ham og skubbede ham i retningen mod et liv med muligheder – på trods af at have et synshandicap:
– Jeg kunne selv have haft behov for at møde en anden blind, der kunne fremlægge mine livsmuligheder for mig. For eksempel at introducere mig for Dansk Blindesamfund Ungdom, hvor der er nogle mere konkrete rammer, som gør det muligt at være ung med et synshandicap.
Og dét er netop grunden til, at Søren i dag har været konsulent i knap fire år. Han vil være der for andre med hjælp og vejledning til livet som blind, som han selv havde brug for, da han var ung.
Tid og tillid er altafgørende Som konsulent er der mange forskellige og praktiske ting, de kan hjælpe medlemmerne med. Hvilke hjælpemidler skal personen evt. have, hvilke ordninger kan søges hos kommunen og generelt praktiske tips og tricks til hverdagen som synshandicappet.
At blive grebet i de praktiske hverdagsudfordringer er en stor hjælp for medlemmerne, der nu skal til at finde ud af, hvordan de igen laver en kop kaffe, redder sengen og alt muligt andet, der ellers var naturligt og helt uden problemer før. Men ifølge Søren er det kun én side af sit arbejde:
– På den ene side er de her lavpraktiske ting, vi hjælper med, og på den anden side bunder arbejdet i det store relationsarbejde, der ligger i ethvert møde med ethvert medlem. Ikke to møder med dem er ens, for ikke to medlemmer er ens, siger han og uddyber:
– Vi skal mærke medlemmerne og møde dem lige præcis dér, hvor de er. Vi skal møde dem i deres personlige sygdomsproces, spørge ind og prøve at forstå dem. Ud fra det kan vi så vejlede dem bedst muligt, men det gælder om at skabe den altafgørende tillid til hvert enkelt menneske.
Måden, tilliden bygges op på, er ved at se mennesket, som det er, forklarer Søren. I mødet snakker de derfor om alt mellem himmel og jord: vejret, hvad de har lavet i deres liv, familien og meget mere. Det skal altid være det, der falder dem mest naturligt at snakke om – og med tiden opbygges tilliden så til at gå ind i de mere sårbare emner:
– Men det kan godt tage lang tid, før medlemmerne lige så stille begynder at åbne op. Nogle gange skal der flere besøg til, før det lykkes. Det kommer helt an på, hvor i processen medlemmet er, og hvor svært personen har det med sin situation.
Balance mellem håb og sorg
Netop hvor i processen, personen er, er et vigtigt pejlemærke i Sørens møde med medlemmerne. Han ved, hvilke udfordringer og tanker de har, fordi han selv har været lige dér, hvor de er. Derfor ved han også, at man som synshandicappet hele tiden bevæger sig på to spor. Sorgens og håbets spor.
Nøglen til at navigere imellem de to ligger i hans optik i, at man er bevidst om, hvornår man befinder sig på hvilket spor. Men også, at det er okay ikke altid at kunne eller have lyst til at se lyset for enden af tunnelen. Nogle gange er det okay ’bare’ at være i mørket, forklarer han:
– Oplevelsen af at miste sin identitet sammen med sit syn, sætter dig tilbage med en stor portion sorg, der dukker op hos dig løbende igennem hele livet. Det skaber en form for krise, jeg kender fra mig selv, og det er en personlig kriseperiode, man går igennem som synshandicappet. Faktisk skal man igennem den, selvom det er virkelig svært og virkelig hårdt, forklarer han.
Heldigvis kommer der med sorg altid håb, siger Søren. Derfor er det i mødet med medlemmet vigtigt for ham at mærke, hvilket spor de er på den pågældende dag. Er det sorgens spor? Eller er de et mere håbefuldt sted? På den måde kan han møde dem på deres spor og lade dialogen styres heraf.
– I vores job kunne man i princippet møde op hos et medlem, fortælle dem om deres muligheder, gennemgå hjælpemidler og så gå igen. Men sådan hænger det ikke sammen. Som konsulent er hvert menneske en stor opgave, og det kræver, at vi ser mennesket i dets helhed, siger han.
Han fremhæver i den forbindelse et medlem, der i dag er et ”helt nyt sted i sit liv”. Netop fordi, personen har fået præsenteret de rigtige råd og den rette hjælp på det rette tidspunkt, har det gjort personen optimistisk på livet. Han har lært at mestre mange forskellige ting og har fundet løsninger på mange af sine udfordringer med sit synshandicap – alt sammen noget, Søren har hjulpet ham med:
– At mærke, hvordan vi rykker noget hos den enkelte, føles helt fantastisk. Der er intet, der beskriver den følelse. Og det er dét, jeg vil i mit liv: Hjælpe og gøre en forskel for andre mennesker.
Den særdeles aktive støtteforening for Flauenskjold Børnehave har endnu en gang været på banen.
Denne gang som foregangsmænd/-kvinder for etablering af ny bålhytte på børnehavens legeplads.
Bålhytten blev officielt indviet i sidste uge med en masse glade børn som ivrige deltagere til åbningen, der både indeholdt taler, snor-klipning samt selvfølgelig mad over bål.
Etableringen af bålhytten er ikke mindst blevet til via et støttebeløb på kr. 50.000 fra Friluftsrådet. Herudover har der selvfølgelig også været en uvurderlig indsats fra forældre. Desuden fremhæver bestyrelsen også deres taknemmelighed for de mange der støtter foreningen med deres medlemskab.
Børnehaven glæder sig til bålhygge, snobrød og fællesskab i deres nye flotte samlingssted.
Onsdag den 3. september var byens borgere igen inviteret til Fællesspisning og Fællessang i Hjallerup Kulturhus. Omkring 150 tog imod tilbuddet. Efterhånden er det blevet en tradition, at Fondsbestyrelsen i Kulturhuset inviterer til fællesspisning to gange om foråret og to gange om efteråret. Spisebilletterne er altid hurtigt revet væk. I denne sæson har Nordjyske Bank igen lovet at sponsere 100 billetter, som byens borgere kan ringe ind og bestille. Også denne gang blev billetterne hurtigt udsolgt. Formanden for Fondsbestyrelsen Gitte Hansen fortæller: ”Det var dejligt at se, så mange var mødt op til fællesspisningen. Vi er altid glade for, at rigtig mange vil støtte op omkring initiativet. Denne gang var vi ca. 150.
Kulturhuset udtrykker stor taknemmelighed over for Nordjyske Bank, der fortsat gør en forskel ved at sponsere tilmeldingen for 100 deltagere og til Hjallerup Kirke, hvor organist Ulrika Jensen og sanger Maria Hajslund skabte en stemningsfuld oplevelse med deres musikalske indslag fra højskolesangbogen.
Menuen var: Brown Ale marineret svinekam med kartofler, svampesauce og salat med frisk spinat og nektariner. Efterfølgende var der kaffe og kage. Der var stor ros til aftenens menu.
Fondsbestyrelsen glæder sig over den store opbakning til en hyggelig aften, hvor mange har meldt sig til. Samtidig fremhæves den store betydning af de frivilliges indsats med klargøring af huset, madlavning og oprydning, som gør arrangementet muligt og skaber en særlig stemning. Næste arrangement er onsdag den 8. oktober 2025.
Hjallerup Idrætscenter kan byde sine brugere velkommen til en ny sæson med både moderne udstyr og fornyet atmosfære i fitnesslokalet.
Efter 20 år er de gamle Technogym-maskiner blevet udskiftet, og i stedet er der investeret i topmoderne udstyr fra den tyske producent GYM80, som er kendt for høj kvalitet, funktionalitet og god ergonomi. Samtidig er der suppleret med et nyt løbebånd fra Star Trac, der giver endnu bedre muligheder for konditionstræning.
Opgraderingen handler dog ikke kun om maskiner. Selve lokalet har fået en visuel makeover med forbedret indretning og et mere indbydende miljø. Idrætscentret planlægger desuden yderligere forbedringer i de kommende måneder.
– Brugerne kan se frem til en positiv overraskelse, når sæsonen begynder. Vi glæder os til at præsentere både nyt udstyr og et friskere træningsmiljø, lyder det fra Hjallerup Idrætscenter.
Der er godt nyt til både børn, unge og voksne, der elsker at tilbringe tid i vandet. Hjallerup Idrætscenter har nemlig valgt at udvide åbningstiderne for offentlig svømning, så endnu flere får mulighed for at benytte svømmehallen i hverdagen og i weekenderne.
Den offentlige svømning er populær blandt både familier, der gerne vil lege og hygge sig i bassinet, og motionister, der ønsker at få rørt sig med svømmetræning. Med de nye åbningstider skaber centret bedre rammer for begge grupper – og giver flere chancen for at kombinere motion og samvær i vandet.
Med de udvidede åbningstider er der dermed lagt op til mange gode timer i vandet – uanset om man kommer alene, sammen med venner eller hele familien.
De præcise åbningstider kan ses i annoncen på side 2.
Et markant løft er på vej til børn og unge i Klokkerholm. Klokkerholm Idrætsforening har nemlig modtaget 893.204 kroner fra Nordea-fondens Ung Puls-pulje, som i alt uddeler 8,8 millioner kroner til 16 projekter i Nordjylland.
Pengene skal bruges til etableringen af Klokkerholms Aktivitetsunivers – et nyt udendørs aktivitetsområde, der placeres centralt i byen ved skole, klub og hal. Området får blandt andet teqball-bord, løbebane, fitnessfaciliteter, pannabaner, basket og hyggelige opholdsfaciliteter.
Formålet er at skabe rammer, der både tilgodeser selvorganiseret idræt og foreningsaktiviteter, og på den måde give unge i lokalområdet flere muligheder for at være aktive sammen.
Aktivitetsuniverset vil kunne tilbyde et område, hvor de unge kan mødes på tværs af skole, klub og fritid. Det bliver et sted, der både styrker foreningslivet og giver mulighed for uformel aktivitet.
Unge med i udviklingen Projektet er blevet til i tæt dialog med de unge selv. Idrætsforeningens børne- og ungekonsulent har afholdt en workshop med skolens 7.-9. klasser, hvor eleverne har haft mulighed for at komme med idéer og ønsker til det nye aktivitetsunivers.
Dermed lever projektet op til Ung Puls-puljens krav om, at unge skal inddrages aktivt i udviklingen.
– Når de unge selv er med til at forme rammerne, skaber det både ejerskab og lyst til at bruge faciliteterne i hverdagen, understreger Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen.
Skal styrke fællesskabet Aktivitetsuniverset i Klokkerholm er ét af i alt 65 projekter i hele landet, som tilsammen får del i 38 millioner kroner fra Nordea-fonden. Fælles for projekterne er, at de skal skabe stærke ungefællesskaber og nye mødesteder, hvor aktivitet, fællesskab og trivsel går hånd i hånd.
Billeder af Torben Schønwaldt, formanden for Tandlægeforeningen
Regeringens udspil til en ny finanslov overser behovet for at investere i danskernes tandsundhed. Der er behov for et økonomisk løft til både børne- og ungdomstandplejen og voksentandplejen, mener Tandlægeforeningen.
Der er ikke afsat så meget som én ekstra krone til tandsundhed i regeringens nye udspil til finansloven, som blev præsenteret fredag.
Det ærgrer formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, der er bekymret for, at fundamentet under danskernes tandsundhed er begyndt at vakle.
– Det er som om, politikerne tænker, at danskernes tandsundhed bare passer sig selv. Men sådan er det jo ikke. Lige som i alle andre dele af vores sundhedsvæsen, er der behov for at investere, når behandlingsbehovet vokser. Og det gør det i takt med, at vi lever længere med egne tænder, og flere lever med kroniske sygdomme, der også giver tandproblemer, siger tandlægeformanden.
Han mener, at der er udfordringer i både børne- og ungdomstandplejen og i voksentandplejen, som skal tages alvorligt, hvis patienterne fortsat skal have adgang til tandpleje i international topklasse.
I børne- og ungdomstandplejen er det især udvidelsen af gratis tandpleje til de 18-21-årige, der giver udfordringer. Ordningen blev indført i 2022 for at sikre, at unge ikke droppede tandlægebesøget, når de selv skulle begynde at betale. Men pengene og personalet til at håndtere de knap 300.000 ekstra patienter i kommunerne rækker ikke. Ifølge Tandlægeforeningen mangler der cirka 43 tandlæger i børne- og ungdomstandplejen.
– Intentionen er god, men aftalen har været underfinansieret fra start. Det betyder ventelister, længere indkaldeintervaller og nedprioritering af andre patienter, hvilket i sidste ende risikerer at gå ud over børn og unges tandsundhed. Derfor har vi brug for, at regeringen afsætter de nødvendige midler til opgaven, siger Torben Schønwaldt.
Voksentandplejen trænger til et markant løft
Men det er ikke kun børne- og ungdomstandplejen, der skal prioriteres højere. Også voksentandplejen har været forsømt i mange år, understreger tandlægeformanden.
Sundhedsministeren har varslet forhandlinger om en ny model for voksentandplejen i løbet af de kommende måneder. Og det er på høje tid, at det sker:
– Vi har brug for en ny aftale, der giver voksentandplejen et markant løft. Og hvis det skal batte noget, kommer politikerne ikke uden om at kigge på den samlede økonomiske ramme,” understreger Torben Schønwaldt.
Mens investeringerne i hospitaler og det specialiserede sundhedsvæsen er vokset støt, er den økonomiske ramme til danskernes tandsundhed skrumpet. Det har allerede fået konsekvenser for mange patienter.
– Vi taler om, at det offentlige tilskud til tandlægeregningen nu er helt nede på 15 procent. Det går især ud over borgere med lav indkomst,” siger Torben Schønwaldt, der er bekymret for den voksende ulighed i adgangen til tandsundhed.
Y’s Men’s bevægelsens fundament, kristendommen og klubarbejdet, har to sideordnede formål.
Det vigtigste formål for en Y’s Men’s Club er at skabe et stærkt fællesskab i klubben. Selvfølgelig bliver det altid imødeset med spænding, hvad programmet for den kommende periode indeholder. Men netop det, at skulle opleve det i fællesskab med klubvennerne, er nok det, der betyder mest.
Det andet vigtige formål for Y’s Men’s bevægelsen er at være en velgørende organisation, som støtter lokalt børne- og ungdomsarbejde, samt sociale og humanitære initiativer i nærområdet, på landsplan og internationalt.
Hammer Y’s Men’s Club driver Vodskov Genbrug. Den daglige drift af butikken varetages af ca 40 frivillige kvinder, som på skift møder op, prismærker indkomne varer, og står for salget til butikkens kunder. Et udvalg under Y’s Men’s klubben står for klubbens regnskab, holder butikken ryddelig og sørger for, at usælgelige varer ender på kommunens genbrugsplads eller går videre til uddeling i tredje-lande. Elsebeth Bundgaard er formand for butikken. Hun udarbejder vagtskemaer og står for kontakten til de frivillige. Butikkens kassemester er Alice Svendsen, som meget nøje følger med i, at butikkens overskud formidles videre til velgørende formål. I klubåret 24-25 uddelte Hammer Y’s Men’s Club således 188.000 kr.
Med udgangen af august starter et nyt Y’s Men’s år. Og i lighed med tidligere år er første programpunkt hyggeligt samvær og fællesspisning. Programmet for det kommende halvår blev udleveret ved generalforsamlingen i maj måned, og klubbens medlemmer kan nu se frem til spændende foredrag, virksomhedsbesøg, og musikalske oplevelser.
I det nye år er Knud Pejstrup klubbens præsident. ”Præsident” er i dag et noget belastet begreb, så klubben vil hellere bruge udtrykket, at Knud bærer formandskasketten. Foruden Knud består bestyrelsen af Grethe Lemb Olesen, Jens Chr. Svendsen, Annette Pejstrup og Karin Kirk.
