
Så er stemmerne talt op – afstemt og pakket væk. Ni medlemmer til ældrerådet for de næste fire år er valgt, og klar til at trække i arbejdstøjet 1. januar 2026 fortæller Ældrerådets nuværende formand, Inger Møller Nielsen, der selv blev den største stemmesluger med 1147 stemmer. Antallet af stemmer for de næste tre nyvalgte medlemmer var også højt – nemlig 740, 728 og 672 stemmer.
Kommunen er geografisk godt dækket ind
Heldigvis er der kandidater fra mange hjørner af kommunen, hvilket giver den diversitet, der skal være i et ældreråd, hvor vi skal være de ældres talerør ind til politikerne i kommunen fastslår Inger Møller Nielsen. Ældrerådets stemme har ikke mindst stor betydning i en tid, hvor vi skal indføre både ny ældrelov og ny sundhedsreform. Og vi ved jo alle, at det er det ældre segment, der er ”flittigst” bruger af hele velfærdsområdet.
Seks nye medlemmer af Ældrerådet
Der blev valgt seks nye kandidater til Ældrerådet, hvilket betyder at nogle af ”de gamle medlemmer” ikke blev genvalgt. Knud Jørgensen og Erik Sørensen opnåede ikke genvalg til Ældrerådet – og fire nuværende medlemmer har valgt ikke at genopstille. Det er Vagn Kraglund, John Erik Jensen, Gerda Pedersen og Birger Frederiksen.
De valgte til det kommende Ældreråd er:
Inger Møller Nielsen
Brønderslev
(1147 stemmer)
Finn Krogsgaard
Dronninglund
(740 stemmer) ny
Kaj Tranholm Olesen
Hjallerup (728 stemmer) ny
Jonna Raasted
Dronninglund
(672 stemmer)
Carsten Frederiksen
Brønderslev
(505 stemmer) ny
Ole Bøgh Johansen
Brønderslev
(352 stemmer) ny
Gitte Westergaard
Brønderslev
(322 stemmer) ny
Birte Kold Hallund
(298 stemmer) ny
Henning Krabbe
Brønderslev (277 stemmer)




