Min søn har grundlæggende ændret mit syn på børn

Klokkerholm: Vil børn egentlig gerne samarbejde, hvis de kan, eller handler modstand om noget helt andet end manglende opdragelse? Det spørgsmål danner rammen om et foredrag i Klokkerholm med journalist og mor til tre, Sofie Klingberg.
Udgangspunktet er hendes egen families historie. Da hendes søn var fire år, blev det gradvist sværere at aflevere ham i børnehaven. Han klagede over ondt i maven, gemte sig og reagerede voldsomt på afgangene hjemmefra. Samtidig oplevede familien, at han på dage med tydelig struktur og aktiviteter, han glædede sig til, kunne være glad og imødekommende.
Som forældre ønskede de at lytte og forstå, men følte sig samtidig presset af omgivelserne til at presse ham. Tvivlen meldte sig: Havde de været for eftergivende? Var de blevet de ”curling-forældre”, der ofte omtales i den offentlige debat?
I dag er sønnen otte år og går på specialskole for børn med autisme. Erfaringerne har fået Sofie Klingberg til grundlæggende at gentænke sit børnesyn og stille spørgsmål ved den dominerende fortælling om, at børns modstand først og fremmest skyldes manglende grænser.
– Vi fokuserede alt for meget på opdragelse og kom ofte til at tolke hans reaktioner som grænsesøgende adfærd, i stedet for at se dem som udtryk for overbelastning, fortæller hun.
I foredraget kombinerer hun personlige erfaringer med journalistisk research og inviterer publikum til at reflektere over, hvordan samfundets syn på børn påvirker både forældre, institutioner og børn selv. Sammen med sin kæreste har hun stiftet mediet Salamanca, som sætter fokus på familieliv med autisme og ADHD.
Foredraget afholdes tirsdag den 24. februar i Konfirmandstuen i Klokkerholm.

