Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Nyt menighedsråd er valgt til Hellevad og Ørum Sogne

dav

Ved valgforsamlingerne i sidste uge blev der valgt et nyt menighedsråd for Hellevad og Ørum Sogne. Det nye råd træder i arbejdstøjet 1. søndag i advent for en toårige funktionsperiode.

KLOKKERHOLM/ØRUM: Over hele Danmark blev der i sidste uge valgt medlemmer til landets godt 1.600 menighedsråd. Cirka 12.000 folkekirkemedlemmer skulle vælges, og de skal fremover stå i spidsen for sognenes kirkeliv og aktiviteter, bygninger, kirkegårde, ledelse af personale samt økonomi.

I Hellevad og Ørum Sogne blev alle pladser i det kommende råd besat. Der skulle vælges fem medlemmer fra Hellevad Sogn og fire fra Ørum Sogn til det fælles menighedsråd samt to stedfortrædere fra begge sogne.

– Jeg er meget glad for interessen for valgforsamlingerne samt over, at det lykkes at besætte alle pladser i menighedsrådet, fortæller Trine Kart Sørensen, der er formand for valgbestyrelsen, og som ser frem til samarbejdet med de nye medlemmer.

Valgresultatet fra valgforsamlingerne blev således:
Fra Hellevad Sogn er valgt: Trine Kart Sørensen, Karen Vinther Toft, Jytte Graven, Peter Mølbjerg og Anne Mette Thomsen. Stedfortrædere: Susanne Sørensen og Jan Sonne-Schmidt.

Fra Ørum Sogn er valgt: Else Marie Pedersen, Mette Pedersen, Poul Larsen og Poul Andersen. Stedfortrædere: Niels Christian Aagaard og Dorte Stenbryggen.

Der kan udløses et afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste senest 15. oktober 2024. 10 stillere skal underskrive kandidatlisten og kandidatlisten skal ud­fyldes på den officielle blanket fra Kirkeministeriet, som kan rekvireres ved henvendelse til Trine Kart.

LC

Populære artikler