Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Vælgermøde i Hjallerup Idrætscenter

Der blev afholdt vælgermøde søndag den 16. november i Hjallerup Idrætscenter i forbindelse med kommunalvalget 18. november 2025.

Hjallerup Borgerforening og Samvirke inviterede lokale kandidater til debat omkring det kommende kommunalvalg. Christian Sejlund (C), Michael Kristensen (C), Alexander Aaen (V) Dennis Kvesel (V) Lone Clausen (S) Steen Søgaard (J) og Marianne Fristrup (J), stillede op til debat med over 70 tilhører i Hjallerup Idrætscenter. 

Der blev debatteret flere emner på mødet. Der var især fokus på udviklingen af Hjallerup Skole. Der har været stor vækst i befolkningstallet i Hjallerup by over de seneste år og derfor er elevtallet på skolen steget tilsvarende, så der på nogle klassetrin er fire spor. Denne udvikling presser de fysiske rammer på skolen, så der blev diskuteret flere muligheder for udvidelse af Hjallerup Skole og SFO. Denne udvikling ser ud til at fortsætte, idet der er planlagt yderligere udstykninger af byggegrunde flere steder i Hjallerup. Der blev også diskuteret mistrivsel i skolen og hvordan der kan sikres tilstrækkelige ressourcer til skolen for at imødegå udfordringer i forhold til trivsel blandt børn og unge.

NT’s nedlægning af det offentlige toilet i forbindelse med busholdepladsen blev diskuteret og hvorvidt kommunen har mulighed for at etablere et offentligt toilet. 

Derudover blev også fremtiden for byens bibliotek diskuteret. Der blev ligeledes stillet spørgsmål fra salen om ældreplejen og den nye ældrelov, som også blev diskuteret. 

Hvert parti fik afsluttende mulighed for, at give deres bud på deres visioner for udviklingen i Hjallerup og Brønderslev kommune.

Populære artikler