Naturstyrelsen er begyndt at føre 345 hektar af Store Vildmose tilbage til våd natur. Efter 100 år som drænet landbrugsjord skal tørvejorden på ny bygges op med kulstof i stedet for at slippe CO2 ud i atmosfæren til skade for klimaet. En mangfoldighed af fugle, planter og dyr er klar til at stige på første etape af en lang rejse mod mose og eng.  

Det er godt at være bekkasin i det våde område, hvor rørhøge næste forår vil jage og traner trompetere, mens kongeørne i ny og næ vil kigge forbi, for de yngler nemlig lige i nabolaget.

Naturstyrelsen har indledt et såkaldt klima-lavbundsprojekt i Ringfenner, der ligger i den centrale del af Store Vildmose.

Klima-lavbundsprojekter arbejder i klimaets tjeneste, så dræning og dyrkning hører op i projektområderne, mens nedbør og natur får forkørselsret.

I Ringfenner er 25 kilometer grøfter fyldt op, mens dræn er blokeret. Vandet skal blive og udvikle en mosaik af mosenatur med nye levesteder til padder, krybdyr, insekter, ja, for alle dyregrupper.

”Det er mange positive elementer i det, der sker og som er på vej i Ringfenner. Området bliver en lokal håndsrækning i den store globale kamp for klimaet, og biodiversiteten får lokalt et stort løft i Store Vildmose. Vadefugle, traner og rovfugle som kongeørne vil få helt nye vådområder at søge føde i. Og den botanik, der er knyttet til højmose og våde enge, vil få bedre vilkår”, siger Robert Olesen, der bor i Brønderslev og som er suppleant i Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Jammerbugt. 

Robert Olesen vil gerne være med til at få genetableret lokalafdelingen i Brønderslev. 

Moselandet kan bygges op igen
Hele øvelsen bag de statslige opkøb af dyrkede lavbundsjorder handler om at reducere Danmarks udledning af skadelige drivhusgasser som CO2 med 70 procent frem mod 2030.

Landbrugssektoren står bag 22,4 procent af Danmarks udslip af CO2, og ved at opgive dræning og dyrkning på tørveholdige jorder, kan man opnå en væsentlig reduktion i tab af CO2.

Store Vildmose er et oplagt område for et klima-lavbunds­projekt, fordi der er store arealer med tørvejord. Potentialet for at stoppe nedbrydningen af tørvejorden og dermed forhindre udslip af CO2 er meget stort i moselandet.

Ved at stoppe dræningen og lade den naturlige vandstand indfinde sig i tørvejord kan man stoppe den årlige udledning af op imod 20-25 tons CO2 per hektar. 

Det er beregnet, at de 345 hektar i projektet i Ringfenner samlet set vil reducere udledningen af drivhusgasser med 4.833 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Det svarer til det klimaaftryk, som 440 danskere sætter hvert år.

Nedbør og naturlig vandstand er med til at sikre, at tørvejorden ikke længere nedbrydes. Og på langt sigt vil der begynde at ske en opbygning af kulstof i jorden. 

Fakta om klima-lavbundsprojekter:
Naturstyrelsen arbejder i øjeblikket med forundersøgelser af flere end et halvt hundrede konkrete klima-lavbundsprojekter landet over.

Desuden er en lang række mulige projekter i færd med at blive screenet, så potentialet til reduktion af CO2-tab kan kortlægges.

Også Miljøstyrelsen har en tilskudsordning til klima-lavbundsprojekter, som private lodsejere og kommuner kan søge.

I alt skal 100.000 hektar lavbundsarealer tages ud af omdrift for i stedet at fungere i klimaets tjeneste.

Det blev i oktober 2021 vedtaget i en bred aftale i Folketinget som led i en grøn omstilling af dansk landbrug.

De fleste tørveområder ligger i Jylland specielt mod nord og vestpå i hovedlandet.

 Af Jan Skriver