Skal du til julefrokost i år? Billetsalget er i fuld gang og arrangørerne gør opmærksom på, at der er rabat på billetter købt inden 1/11.
Forberedelserne til julefrokosten i Hjallerup Idrætscenter den 16. november er i fuld gang og vi skal nok nå det, lover Kirsten Jørgensen fra julefrokostudvalget.
Det bliver igen en kanon aften, vi sørger for alle tiders julefrokost med god mad fra Hotel Hjallerp Kroog musik af Petrols og DJ, så det kan kun blive en rigtig god aften.
Hvis du ikke har fået købt billet, kan du nå det endnu, lover Kirsten, flere af byens butikker sælger og i Hjallerup Idrætscenter kan der laves aftaler om drikkevarer og bordplan.
Lions Ingeborg Skeel Dronninglund er klar til at lancere en ny koncertserie, der byder på søndagsmusik i hyggelige omgivelser. Med fem planlagte koncerter i løbet af 2025 inviterer Lions-klubben til en musikalsk oplevelse, hvor publikum kan nyde levende musik og fællessang leveret af topprofessionelle musikere fra Det Jydske Underholdningsorkester under ledelse af dirigent Vagn Egon Jørgensen.
Koncerterne, der vil finde sted på Dronninglund Hotel, henvender sig til et voksent publikum og vil spænde over forskellige musikgenrer. Der er mulighed for både at lytte og deltage i fællessang, alt imens publikum kan nyde en øl eller en kop kaffe i afslappede rammer. ”Vi ønsker at skabe rammerne for hyggelige søndage, hvor musik og samvær går hånd i hånd,” lyder det fra Lions Ingeborg Skeel, som glæder sig til at byde publikum indenfor. Første koncert løber af stablen søndag den 26. januar 2025, og de øvrige koncerter er fordelt med to i foråret og to i efteråret.
Ud over at sprede musikglæde støtter koncertserien også en god sag. Alt overskud fra Café Ingeborg går til initiativer mod ensomhed. ”Det kan være svært at tale om ensomhed, men vi ved, at det er noget, mange oplever, både unge og gamle,” forklarer Lions-klubben. Med midlerne fra koncerterne vil de støtte projekter, der kan gøre en forskel for mennesker, der føler sig isolerede – enten på grund af sociale eller økonomiske omstændigheder.
Café Ingeborg har fået sit navn og logo inspireret af den lokale billedkunstner Pia Haupt. Hendes portræt af Ingeborg Skeel, baseret på Hans Nikolaj Hansens klassiske billede, har fået et moderne twist og symboliserer det tidløse engagement i lokalsamfundet. ”Vi forestiller os, at Ingeborg Skeel ville have været en aktiv del af Lions i dag, en skytsånd for vores klub,” fortæller de stolte medlemmer.
Lions Ingeborg Skeel inviterer alle til at deltage i en god sags tjeneste og skabe nogle mindeværdige søndagsstunder i selskab med skøn musik og samvær.
Jan Jørgensen er indehaver af Jysk Flise- & Fugeteknik i Hjallerup. Det vil sige, virksomheden drives fra privat adressen som er lidt vest for Hjallerup. I september vandt han for syvende gang i træk ”Årets Håndværker”, som er en pris ”Dansk håndværker.dk” hvert år uddeler, blandt sine medlemmer, som en anerkendelse til dygtige håndværkere.
Det er kunderne der vurderer og giver feedback på udført arbejde. Der vurderes for kvalitet, samarbejde, kommunikation og økonomi, så jeg kan da kun være stolt, lyder det fra Jan Jørgensen.
At Jan har vundet prisen syv gange i træk inden for kategorien MURER, enkeltmandsfirma er ikke nogen tilfældighed. Jan sætter nemlig stor pris på kvalitet og gider ganske enkelt ikke lave noget, der ikke er i orden. I øvrigt har han også vundet prisen som hovedentreprenør, enkeltmandsfirma fire gange og en enkelt gang i kategorien gulvlægger – stadig i enkeltmandsfirma.
For Jan er nemlig bare sig selv og har prøvet at have folk ansat, men jeg er nok lidt svær at arbejde for, indrømmer han og derfor trives jeg godt med at være alene.
Helt alene er han dog slet ikke, for han har ganske stor opbakning fra hjemmefronten, hvor fru Tina Charlotte ganske ofte inddrages i tingene, både med det Jan ikke når derhjemme, ansøgninger, rengøring, bogholderi og ekstra hænder i stort og småt, som hun behændigt klarer ved siden af sit job som sundhedssekretær i Brovst. Jan sætter meget stor pris på fruens opbakning og indrømmer, at uden den ville det hele nok have set helt anderledes ud.
Puncher ikke sine kunder På spørgsmålet om, om han vrider armen om på sine kunder og tvinger dem til at stemme på ham, svarer han, at det gør han ikke. Jeg sætter klistermærkerne på min bil når jeg har vundet og det i sig selv er jo lidt iøjnefaldende efterhånden. Desuden har jeg bedt håndværker.dk om netop IKKE, at punche mine kunder for at evaluere på mit arbejde for det er faktisk ret irriterende med alt dette ”Hvordan var din oplevelse?”, griner han.
Udlært murer Jan er udlært murer, men det er fliser og klinker der får hans hjerte til at slå og almindelige mureropgaver, siger han nej til. Navnlig italienske fliser er han vild med. De er altså bare rigtig gode til at lave fliser i Italien, mener han.
Køkkenet siges at være husets hjerte, men jeg mener, at badeværelset er husets lunge og det må også gerne være flot og lækkert – og så skal fliserne sidde ordentlig både i køkkenet og i badeværelset, siger han med et smil.
Bladguld i fugerne Jan arbejder i hele Danmark og den vildeste opgave, han har udført var i ambassadekvarteret i København, hvor han satte guldfliser op. Det er glasfliser med guldbelægning på bagsiden og så fik de en epoxyfuge iblandet bladguld. Det var svært og det var dyrt, men det er den slags udfordringer jeg elsker, fortæller han.
Han vender tilbage Med i hans priser er, at han efter et år eller to tilbyder at vende tilbage til sine udførte opgaver med et kontroltjek. Der kan være en flise, der er gået løs, ikke hæfter ordentligt eller en fuge, der kan være knækket og så reparerer jeg det uden ekstra omkostninger for kunden, fortæller han.
Man kan sagtens finde en, der er billigere end mig, men jeg vil gerne lave tingene bedre end forventet – sådan er jeg, fortæller han.
Samarbejdspartnere Jan tilbyder ikke kun flisearbejde. Man kan sagtens bestille et helt badeværelse hos mig – jeg har gode samarbejdspartnere, der bl.a. laver el og VVS der udfører de øvrige opgaver i en kvalitet, jeg kan stå inde for, slutter han.
Jørgen Nielsen, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Dronninglund fortæller:
”Kræftens Bekæmpelse kan i efteråret 2024 fejre 10-års jubilæum for sin café på Sofielund i Dronninglund. Caféen blev oprettet i tilslutning til det kommunale rehabiliteringstilbud for kræftramte, der er blevet udskrevet.
For 10 år siden og lang tid forud for det, var det blevet lovpligtigt for kommuner at give rehabiliteringstilbud til kræftpatienter, der var udskrevet. Der gik nogen tid inden Brønderslev kommune var klar med rehabiliteringstilbuddet, men en dag i efteråret 2014 gik der hul på bylden, og der blev etableret et kommunalt rehabiliteringstilbud på Sofielund. Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Dronninglund fik straks etableret en café med Dorthe Frederiksen som tovholder og seks frivillige. I Kræftens Bekæmpelse havde man længe erkendt, at det er vigtigt, at der knyttes sociale tilbud til borgere i rehabilitering. Kræftramte har simpelthen behov for socialt samvær med personer i samme situation. Og det var det, vi så kom igennem med i efteråret 2014.
Forud for det havde Dorthe Kanstrup i nogle år stået for et lignende projekt i Hjallerup, nemlig en motionscafé. Et prisværdigt initiativ, som kom til at vise vejen for den café, vi kender i dag.
I tilslutning til caféen udviklede Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Dronninglund et ”udslusningsprojekt” til dem, der har afsluttet den kommunale rehabilitering, men som stadig føler behov for samvær med andre ligesindede. Også andre projekter rettet mod udskrevne kræftramte er startet, f.eks. yoga.
Jubilæet blev markeret ved en sammenkomst den 23. oktober på Frøken Madsens Spisehus i Sæby. Jubilæet blev muliggjort ved en donation fra Isobros lokalforeningspulje.
Den sidste dag i efterårsferien inviterede Egnssamlingen for Østvendsyssel i Try til Kartoffeldag for hele familien. Mange familier med børn mødte op for at deltage i de mange aktiviteter, som Egnssamlingen er berømt for. Da efterårsferien tidligere blev kaldt Kartoffelferie, var der naturligvis fokus på kartoflen i mange af aktiviteterne. Redskaber til brug for kartoffeloptagning stod på marken, så publikum kunne se, hvordan kartoflerne var taget op. Kartoflerne var lagt i dynger flere steder efter sorter. Det var nemlig muligt at fylde en pose med den slags kartofler, man bedst kunne lide. Her kan nævnes nogle af sorterne, som kunne købes: Cerese – røde kartofler, Ditta, Folva og Tvitter. Det var ikke kun kartofler, som man kunne få med hjem. På en mark i nærheden af kartoffelmarken stod der morgenfruer, der endnu var i blomst. Her var der gratis plukning. Mange kom hjem med både kartofler og blomster.
Flere af værkstederne var åbne og havde tilrettelagt et program for børnene. Der blev støbt lys med hjælp fra Karen Møller, et Helligtrekonger lys eller bare et enkelt lys. Dertil havde trædrejeren Søren Kristiansen forslag til lysestager, som nogle havde mod på at få drejet.
Til middag blev der serveret kartoffelsuppe, og til eftermiddagskaffen var der bagt småkager med kartoffelmel, som var lavet af de avlede kartofler. Der var kartoffeltryk i Urmagerhuset, som Agnes, Mathilde, Johannes og Tobias syntes var spændende at prøve. Der blev lavet træer med kartoffeltryk og fantasifulde figurer af blade med kastanjenødder som hoved.
I Lille Knudsgaards rolling var der dækket op til kaffe og kage, som mange voksne nød, mens børnene var engageret andetsteds. I laden var flere frivillige i gang med pandekagebagning, hvortil der kunne købes kaffe. Desuden var der gang i fremstilling af kartoffelmel. Her kunne man få opskrifter på forskellige retter lavet med kartofler som hovedingrediens.
”Vi er glade for, at så mange har taget imod vores tilbud den sidste dag i efterårsferien. Den sidste aktivitetsdag i dette kalenderår bliver den 8. december, hvor der også er julehygge i Lille Knudsgaards rolling,” fortalte Jørgen Nielsen og håber på, at mange igen vil møde op og deltage i Egnssamlingens mange aktiviteter.
Mørkets sang er under stjernerne på himlen før den allersidste dans. Oplev en aften med sange til natten i Hellevad Kirke.
KLOKKERHOLM: Morgenstunden og aftentiden har inspireret rigtig mange digtere gennem alle tider til at skrive sange om. De mest sungne salmer i salmebogen er også morgen- og aftensalmerne. Netop sange til natten er temaet, når Hellevad-Ørum Kirkekor synger for til en fællessangskoncert i Hellevad Kirke. En aften, der er en mellemting mellem en sangaften og en koncert, hvor koret dels synger et repertoire med aftensange, og hvor alle får mulighed for at stemme i ”fælleskoret”, når der synges fællessange. Organist Lasse Christensen leder kirkekoret og har tilrettelagt programmet.
– Vi har forberedt et meget fint program med dejlige fællessange og yderst velklingen korsatser, som fx Hør, nu tuder blæsten af Michael Bojesen, Solen er så rød, mor af Carl Nielsen og Natteengel af Anne Linnet, fortæller organist Lasse Christensen.
– Til fællessange er der både nye og navnkundige sange på programmet. Vi skal blandt andet synge Mørkets sang af Benny Andersen, Under stjernerne på himlen af Tommy Seebach og Den allersidste dans af Kai Normann Andersen.
Han oplyser derudover, at lyset i kirken vil være dæmpet, men oplyst i en stemningsfuld atmosfære, som samler tanker og sind. Sangaftenen skulle derfor gerne blive en fredfyldt oplevelse at deltage i.
Det er konge at synge! I bogen Kongeord dedikerer Kong Frederik 10. hele seks sider til fællessangen, den danske sangskat og salmerne. Han opfatter vores sangskat som et væsentligt element i vores kulturarv, der knytter mennesker og generationer sammen. Ja, som gør, at vi bliver forbundne.
Han skriver: ”Sang kan jo noget særligt. Det at synge er en tilstand, der kan bringe folk sammen i større eller mindre fællesskaber, skabe samhørighed, hvilket man tydeligt så, da covid-19-pandemien lukkede verden ned, og fællessangen i Danmark genopstod, blandt andet via TV.”
Han fremhæver Højskolesangbogens melodier og tekster, som han blandt andet husker fra skoletiden, hvor musiklærer Rødgaard satte sig bag klaveret og gav sig til at spille og fortælle, og tog dem med på en rejse gennem landet og historien, mens de sang.
– Ja, fællessangen har virkelig fået en opblomstring siden covid. Rigtig mange kirker tilbyder i dag oftere morgensang, sangaftner og andre fællessangsarrangementer, visse steder endda flere gange om måneden. Lokalt har vi også skruet op for fællessangen i Hellevad og Ørum Kirker, og vi oplever, at mange deltager i disse begivenheder, fortæller organist Lasse Christensen, som både tilrettelægger og spiller til kirkernes fællessangsarrangementer.
Sangaftenen finder sted torsdag den 24. oktober 2024 i Hellevad Kirke i Klokkerholm. Det er gratis at deltage.
Forstanderen på Aalborg Kloster, Flemming Møller Mortensen, kommer til Ørum og holder et foredrag om klostrets 600 års historie fra Helligåndskloster til stiftshospital og til nutidens funktion.
ØRUM: Aalborg Klosters historie går helt tilbage til 1400-tallet. Dengang var Aalborg by vokset frem ved det naturlige overfartssted over Limfjorden. Der var mange sild i fjorden, hvilket i den katolske tid var grundlag for velstand. I 1430 stadfæstede Erik af Pommern byens privilegier, og handel med Lifland, Danzig og Lybæk blomstrede, ligesom gildevæsenet havde gode kår.
Én af datidens aalborgensere, Maren Hemmings, var en velhavende og varmhjertet kvinde. Hun bemærkede, at ikke alle klarede livet i storbyen lige godt. Derfor ”skænkede Maren på Aalborgs Byting den 20. august 1431 et grundstykke, hendes fædrene og mødrene arv, til at oprette et helligaandshus, en institution, hvor alle fattige, trængende, vanføre og syge mennesker kunne finde herberge, husvalelse og hjælp”.
Det er på dette grundstykke, Aalborg Kloster ligger i dag. Dengang var det ved byens vestligste begrænsning – i dag har byen udviklet sig, så Aalborg Kloster ligger helt centralt i Aalborg.
Optaget somHelligåndskloster I 1451 blev Aalborg Kloster optaget i Helligaandsordenen; en hospitalsorden, som var stiftet af Guy de Montpellier i Sydfrankrig og havde stor bevågenhed fra Vatikanets side. Under pave Innocens III indrettede Helligaandsordenen sit Moderkloster i San Spirito in Sassia – ganske tæt ved Peterskirken i Rom.
Helligaandsklosteret i Aalborg fik til opgave at tage sig af fattige syge, vanføre samt hittebørn, og samtidig fik Klosteret betydelige privilegier. Da klosteret blev nedlagt i forbindelse med Reformationen i 1536, havde man store ejendomsbesiddelser overalt i Nordjylland, egne teglværker, møller, fiskevande og ladegårde.
Efter Reformationen blev Aalborg Helligaandskloster omdannet til Stiftshospital. I én af klosterbygningerne blev en latinskole oprettet. Den blev til Aalborg Katedralskole, der frem til 1848 lå ved klosteret med indgang ud mod Adelgade.
Senere blev der indrettet en ny kirke i den vestligste fløj. Klosterkirken drives i dag som en filial af Aalborg Domkirke.
Klosterforstanden ogpolitiker Flemming Møller Mortensen blev udnævnt til klosterforstander pr. 1. maj 2018. Han er uddannet sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Aalborg i 1988 og anæstesisygeplejerske i 1996. Efter at have arbejdet som souschef og senere afdelingssygeplejerske på anæstesiafdelingen på Aalborg Sygehus, blev han i 2000 ansat som lægemiddelkonsulent i AstraZeneca, hvor han i 2001 blev hospitalsspecialist og i 2002 bestod LIF-eksamen. Senere arbejdede han som salgschef i medicinalfirmaet Novartis.
Den politiske karriere begyndte i 2001, da Flemming Møller Mortensen blev valgt til kommunalbestyrelsen i Skørping Kommune. Ved kommunalvalget i 2005 blev han genvalgt til den nye Rebild Kommune.
Mortensen blev folketingskandidat for Himmerlandskredsen i 2007 og blev valgt i Nordjyllands Storkreds ved det efterfølgende folketingsvalg. I 2013 blev Mortensen Socialdemokraternes sundhedsordfører, og efter valget i 2019 blev han Socialdemokratiets gruppeformand.
Han blev udnævnt til minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde i 2020. Han blev i 2020 udnævnt til ridder af Dannebrog og gik således imod den socialdemokratiske linje om at sige nej til ordener.
Sogneaftenen finder sted tirsdag den 29. oktober 2024 i Ørum Kultur- og Forsamlingshus. Der er gratis entré, dog betaling for kaffe og bord, som ubeskåret går til julehjælpen i sognene.
Aftenen arrangeres i samarbejde mellem menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening.
Bodil O, Skoshoppen, Tøjeksperten Thomas og Salon Afrodite holdt onsdag den 9. oktober modeshow i kulturhuset.
95 glade mænd og kvinder mødte op – dog var der et vist overtal af kvinder. I indgangen blev man mødt med et glas forfriskende bobler.
Der blev vist efterårsmode frem, til det havde man allieret sig med lokale modeller. Det var med farver og fest med masser at glitter-kjoler og sko til både herrer og damer og håret fik naturligvis osse et moderne look – det sørgede Salon Afrodite jo for.
Der var ikke åbent for salg denne aften, men der blev udleveret rabatkuponer, så man kunne få 25% rabat på ens næste køb.
Der var masser af gevinster på indgangsbilletten som blev udtrukket i løbet af aftenen.
Undervejs i aftenens program blev der serveret kagetapas – fra Hjallerup Bageri & Café – og kaffe og alle gik hjem med ny inspiration og måske et kreditkort, der vibrerede i tasken, efter en skøn aften.
Antallet af unge, der går på vejgodstransportuddannelsen, stiger i disse år, og det samme gør andelen af unge kvinder, der kunne tænke sig at blive lastbilchauffør. Men transportbranchen kan sagtens bruge flere i førerhusene. Derfor besøger deres specialdesignede lastbil i den kommende uge Hjallerup Skole om en del af et landsdækkende roadshow, hvor elever over hele landet kan prøve kræfter med chaufførjobbet.
Flere og flere unge får i disse år smag på at blive lastbilchauffør, og det gælder ikke kun de unge mænd. Også antallet af unge kvinder, der søger ind på vejgodstransportuddannelsen, er i stigning. Trods den positive udvikling kan transportbranchen godt bruge flere nyuddannede chauffører, for ifølge branchens prognoser kommer der til at mangle op mod 2.500 chauffører inden for få år.
Derfor besøger transportbranchens roadshow skoler over hele landet for at inspirere eleverne til at vælge en uddannelse som chauffør. I den kommende uge lægger den specialdesignede lastbil vejen forbi Hjallerup, når den besøger eleverne på Hjallerup Skole onsdag den 9. oktober.
For én dag rykker elevernes undervisning ud af klasselokalet og ind i lastbilen, når de skal teste deres evner i førerhuset og lære mere om mulighederne i godstransportbranchen. En sjov og anderledes dag, der byder på alt fra film og quizzer til en realistisk lastbil-simulator, som sender eleverne ud på deres første lastbiltur på de danske landeveje.
”Vi har virkelig gode erfaringer med at komme ud med Roadshow-lastbilen. Vi oplever, at eleverne synes, at det er en sjov og spændende måde at få kendskab til branchen på. De unge får mulighed for at komme ud af klasselokalet og indenfor i førerhuset og prøve en tur i lastbilen. Det giver dem en mere håndgribelig indsigt i jobbet som chauffør. Nogle skoler besøger vi nu for sjette gang,” siger Heiko Bjørn, driftsleder i Transportens Udviklingsfond, som står bag roadshowet sammen med Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond.
Kampagnen har da også haft en effekt. Sidste år gik der i alt 1.011 elever på Vejgodstransportuddannelsen, hvilket er en stigning på 64 procent siden 2015. Ser man specifikt på antallet af unge kvinder, er der også tale om en stigning. Ifølge Transporterhvervets Uddannelser gik der 107 kvinder på uddannelsen i februar 2024 mod 87 i samme måned året før. Det svarer til en stigning på 23 procent på blot ét år.
Stigningen i interessen, også blandt de unge kvinder, vækker glæde i branchen.
”Det er begyndt at bære frugt, at vi har henvendt os langt mere direkte til de unge piger, så de også kan se godstransportbranchen som en mulighed. Det er stadigvæk en udbredt myte, at kvinder ikke kan køre lastbil, men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Kvinder er dygtige chauffører, og chaufførjobbet er lige så velegnet til kvinder, som det er til mænd,” fortæller Kim René Busch, formand for de to fonde, der står bag kampagnen ”Job i Transport”.
Om ”Job i transport” I regi af Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond har 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL og DTL-A siden 2015 kørt kampagnen ”Job i transport”, der skal forbedre lastbilchaufførers image og tiltrække flere til branchen. Kampagnen har derudover fokus på at fastholde nuværende transportarbejdere samt at tiltrække ledige og samfundsgrupper, som i dag er underrepræsenteret i branchen. Det er for eksempel lige nu kun mellem 2 og 3 ud af 100 lastbiler i Danmark, der føres af en kvinde.
Om roadshowet: Roadshowet er populært. Det har aflagt besøg på over 1.000 skoler i hele landet, siden det begyndte at køre i 2016, hvor flere end 75.000 elever er blevet inviteret indenfor i den specialdesignede lastbil. Roadshowet er fuldt booket frem til juni 2025.
