HJALLERUP – Det er en historisk dag for Hjallerup IF. For første gang nogensinde modtager klubben kompensation for en tidligere spiller, efter Malthe Egebæk Mortensen har forlænget sin kontrakt med superligaklubben AaB.
Malthe Egebæk kom til Hjallerup IF i 2020 som U10-spiller fra Vejgaard Boldspilklub. Allerede dengang blev hans talent tydeligt, og hans dedikation til hjemmetræning og udvikling skilte ham ud blandt jævnaldrende.
Siden da har den unge midtbanespiller taget store skridt. I dag er han en fast del af det danske ungdomslandshold, hvor han har imponeret med sin tekniske kunnen, taktiske forståelse og store spiloverblik.
Hos Hjallerup IF vækker Malthes succes både stolthed og glæde. Kompensationen fra AaB ses ikke blot som en økonomisk gevinst, men også som en anerkendelse af det arbejde, klubbens trænere og spillere har lagt i at udvikle ham.
”Malthe er et forbillede for vores unge spillere. Hans historie viser, at drømme kan blive til virkelighed med hårdt arbejde og vilje,” lyder det fra klubben.
Med forlængelsen af kontrakten hos AaB skriver Malthe Egebæk ikke bare videre på sin egen lovende karriere – han skriver også Hjallerup IF ind i historiebøgerne.
Morgensang er igen ved at vinde indpas i grundskolerne – og også i landets kirker lyder fællessangen. I Hellevad og Ørum Kirker har man i flere år indbudt til morgensang i forårs- og sommermånederne, og i år er ingen undtagelse.
KLOKKERHOLM/ØRUM: Tidligere på året blev et nyt morgensangsprojekt lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt i samarbejde med dirigent Philip Faber og 18 kendte kunstnere. Projektet henvender sig til grundskoler over hele landet, og der er afsat i alt 15 millioner kroner. Midlerne går blandt andet til honorarer til musikere, initiativer målrettet lærere og pædagoger samt en morgensangspulje, som skolerne kan søge for at styrke morgensangsaktiviteterne.
– Jeg er simpelthen så glad for den store interesse og entusiasme for morgensang i vores grundskoler. Det viser mig, at vi er mange, der deler missionen om at få meget mere morgensang ind i skolerne. På den måde kan vi styrke fællesskabet og bevare vores danske sangskat, udtaler kulturministeren i en pressemeddelelse.
I april fik Klokkerholm Skole besøg af de rejsende morgensangsmusikere Pernille Rosendahl, kendt fra Swan Lee, samt Simon og Thomas Alstrup fra folk-rock-bandet Jonah Blacksmith.
Men det er ikke kun skoleelever, der får mulighed for at synge morgensang. Hellevad og Ørum Kirker inviterer igen i år til morgensang tre fredage i forårs- og sommermånederne. Arrangementerne varer cirka en halv time, efterfulgt af kaffe og rundstykker.
– Vi har på forhånd udvalgt et antal morgensalmer og sange fra den danske sangskat. Derudover byder vi på korsang og musik fra orglet – en god optakt til weekenden, fortæller organist Lasse Christensen, der både har udvalgt sangene og sidder ved klaveret.
Datoerne for morgensangen er fredag den 9. maj og 27. juni i Hellevad Kirke samt fredag den 8. august i Ørum Kirke. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.
Sang på recept
Men morgensang er ikke bare hyggeligt – det er også sundt. Både fysisk og mentalt sker der noget ganske særligt, når vi synger, især når vi synger sammen. Forskning viser, at fællessang har markante, positive effekter på både krop og sind.
Ifølge undersøgelser fra Oxford Universitet er fællessang en af de hurtigste måder at skabe samhørighed på tværs af kultur og geografi. Det skyldes dels det synkrone samarbejde, dels den fælles fysiske og følelsesmæssige oplevelse, som udløser glæde og fællesskabsfølelse. Studier fra Göteborg Universitet viser endda, at når vi synger sammen, synkroniseres både vores vejrtrækning og hjerterytme. Samtidig udskiller kroppen oxytocin – også kaldet “fællesskabshormonet” – samt de afstressende og energigivende hormoner dopamin, serotonin og endorfin. Også immunforsvaret får et løft: Niveauet af immunoglobulin A i blodet stiger under fællessang.
I Danmark bruges sang allerede aktivt som behandling. Eksempelvis findes der KOL-kor, hvor lungesyge træner deres vejrtrækning og styrker åndedrættet gennem sang. I lande som Sverige og Tyskland er det endda muligt at få “sang på recept” mod stress.
At synge er desuden en form for motion. Når vi synger stående i en time, forbrænder vi cirka 150 kalorier. Sang træner både vejrtrækning, kropsholdning og muskulatur. Mange sangere opnår god kondition og stærke kernemuskler – faktisk kan man opbygge en regulær “sanger-sixpack”, fordi den abdominale aktivitet er så intens.
Alle kan synge – det handler bare om teknik Mange tror fejlagtigt, at de ikke kan synge – måske fordi de har fået at vide, at de ikke kan, eller fordi det føles svært at synge med i kirken eller til fester. Men det handler i virkeligheden om teknik. Hvis man ikke ved, hvordan man bruger kroppen rigtigt, spænder man unødigt op: Holdningen falder sammen, kæbe og halsmuskler spænder, og vejrtrækningen bliver overfladisk – og så bliver det svært at synge frit og rent.
Når man derimod lærer, hvordan man står, trækker vejret og bruger læber, kæbe og tunge til at forme lyden, bliver det pludselig meget nemmere. At synge er en færdighed, der – ligesom så meget andet – kan læres.
Tirsdag den 29. april blev byens borgere indbudt til et Åbent Hus-møde i Hjallerup Kulturhus. Hvert andet år bliver en borger fra byen valgt ind i Kulturhusets Fondsbestyrelse. Arne Simonsen har siddet i to år og var på valg. Arne Simonsen ønskede ikke at fortsætte, og i stedet blev Inge-Birgit Holdensen valgt. Som suppleant valgtes Arne Bruun. Formanden for Kulturhusets Fondsbestyrelse Gitte Hansen bød forsamlingen på omkring 40 borgere velkommen. ”Vi har en vedtægtsbestemt dagsorden, der lyder på: 1. Velkomst. 2. Orientering om Kulturhusets aktiviteter og fremtid. 3. Husets økonomi. 4. Valg af en repræsentant til Fondsbestyrelsen. 5. Eventuelt.
Jævnfør vedtægterne er Fondens formål at varetage såvel kirkelige som kulturelle interesser i Hjallerup,” fortalte formanden og fortsatte: ”Da jeg stod her for første gang i 2023 efter corona-krisen, var vores økonomi hårdt presset. I dag er det meget sjovere at stå her, for det går rigtig godt. Vi har nu et velfungerende hus med rigtig mange aktiviteter. Huset er fra 1997, 28 år gammelt, og penge til vedligeholdelse må der genereres til via den daglige drift. Derfor har bestyrelsen arbejdet hårdt med husets indtægter og udgifter. Bestyrelsen ved godt, at større aktiviteter giver en større arbejdsbyrde for de frivillige. Vi vil gerne sige stor tak til alle vores frivillige for den ekstra arbejdsbyrde, I har påtaget jer.” Formanden gennemgik derefter nogle af projekterne, som blev gennemført i 2024.
”I 2024 er der foretaget renovering af Forpladsen. Det blev et stort projekt, som blev meget større, end vi planlagde fra starten. Men med hjælp af fondsmidler, så kom det nuværende projekt op at stå og blev indviet 30. marts 2025. Et andet projekt, jeg også vil nævne, er vores Fællesspisning, som startede i 2024. Vi afholder fællesspisning to gange om foråret og to gange om efteråret. Nordjyske Bank gik med i projektet fra starten og sponserer de første 100 billetter. De øvrige billetter må folk betale 50 kroner for. Vi har sat en grænse på 160 personer til spisning og efterfølgende kaffe og kage. Aftenen indeholder også fællessang fra Højskolesangbogen, som kirken ofte støtter med organist og kirkesanger.
Endvidere kan jeg nævne et nyt AV-udstyr til hele huset er installeret, og en ny hjemmeside er blevet etableret.”
Formanden roste i sin tale de mange frivillige og takkede for deres store indsats og fortalte, at antallet af frivillige nu er oppe på omkring 60, men at der er plads til og brug for endnu flere.
Gitte Hansen sluttede sin tale med at udtale: ”Fremtiden ser lys ud. Vi har fået en god økonomi, hvor vi kan begynde at prioritere hvilke udgifter, der skal afholdes, og hvilke opgaver, der skal prioriteres. Hun sluttede med et nordjysk udtryk: ”Det går da vist godt nok”.
Regnskabet tog Gertrud Thomsen sig af. Det viste et pænt overskud. Hele regnskabet kan ses på Kulturhusets hjemmeside.
Der blev serveret Chili con carne og efterfølgende kaffe og kage. Igen en hyggelig aften for byens borgere i Hjallerup Kulturhus.
Både Chr. Justesen og hustruen Lis Justesen deltog også i mødet. De fortalte, at de stadig var frivillige trods høj alder og sørgede for kaffe og rundstykker til de frivillige både mandag, onsdag og fredag. Lis har været med fra Kulturhusets start i 1997.
Søndag den 4. maj blev der for første gang holdt Befrielsesgudstjeneste i Hjallerup Kirke om aftenen. Formanden for Østvendsyssel Garderforening Johnni Olesen deltog med fane. Kirkens kor Genklang medvirkede til alle fællessangene og gav flere indslag gennem gudstjenesten. Sognepræst Johannes Ernstsen læste i gudstjenesten et brev op fra en af frihedskæmperne, som nogle timer før sin henrettelse skrev til sine forældre og søskende og opmuntrede dem til at leve videre og ikke sørge over ham. Han takkede dem alle for, hvad de havde betydet for ham. Han længtes efter at komme til en bedre verden, hvor Jesus Kristus råder og regerer. Inden den egentlige prædiken blev der sunget adskillige sange som: Det haver så nyligen regnet, Hvad var det dog der skete og En lærke letted. Sognepræst Johannes Ernstsens prædiken på befrielsesaften var fra Johs. evangeliet kapitel 10, vers 11-16 om hyrdemotivet, hvor der blandt andet står: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven kommer og lader fårene i stikken og flygter… Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig. Jeg sætter mit liv til for fårene…”
Sognepræsten sagde blandt andet i sin prædiken: ”Befrielsen skal fylde os med taknemmelighed. Det er ikke en selvfølge at være frie. Der er noget i den her verden, som ønsker at binde og holde os fanget. I dag kan vi føle os truet af magtfulde imperier, der prøver at binde og ødelægge lande ved bøllemetoder, trusler og rå magt. Også på det menneskelige plan er friheden under pres. Friheden til at finde ro bliver presset af skærme og tjenester, der kalder på os. Frihed er ikke en selvfølge. Hver grad af frihed, vi har, er værd at sige tak for. Jeg tror, at taknemmelighed er et af de første og stærkeste våben for at bevare vores frihed. For i vores taknemmelighed vender vi vores hjerter mod Gud og anerkender, at alt godt i sidste ende kommer fra ham. Hvis den taknemmelighed får lov at slå rod i os, så tænder den et lys – et lys som kan være med til at sætte os fri,” fortalte sognepræsten og sluttede: ”Vi har alle sammen brug for at blive sat fri. Vi har brug for, at der bliver sat lys i mørket i os og omkring os, og jeg tror på, at det er sandheden, den gode hyrde, som kan gøre det, og som kalder på os, finder os, når vi er faret vild, plejer vores sår og fortæller os den største sandhed – at Gud elsker os med en evig kærlighed, og vi har lov at leve i det lys.”
Under gudstjenesten blev der tændt lys i alle kirkens vinduer. Gudstjenesten sluttede med, at Kirkens kor Genklang gik syngende ud af kirken og fik overrakt fakler til at lyse op som afslutning på gudstjenesten.
Alle var enige om, at det havde været en meget stemningsfuld gudstjeneste, hvor 80 året for befrielsen blev fejret på en smuk og værdig måde.
Der var mødt hele 50 voksne og 47 børn op da støtteforeningerne for Flauenskjold Skole og Flauenskjold Børnehave og SFO var gået sammen om en fælles arbejdsdag.
Der blev således udført arbejde både i børnehaven og skolen, og de to bestyrelser kan berette om en fantastisk dag, hvor der blev udført en imponerende mængde arbejde, og stort set alle opgaver er nu vinget af.
Af ting der blev udført kan nævnes, fjernet en stor mængde ukrudt, maling af borde og bænke, fejet fliser og P-plads, rengøring, 20 tons sand kørt ind i børnehaven og 50 m2 fliser lagt på skolen samt meget mere.
Som en gave fra Børnehavens støtteforening er der også blevet opsat hængekøjer.
Der var selvfølgelig også sørget godt for forplejningen med kaffe, saft, pølser og kage i løbet af dagen.
Alt i alt en fantastisk lørdag, hvor det fantastiske sammenhold i Flauenskjold endnu engang viste sig.
Kirker landet over ringer med klokkerne i anledning af 80-året for Danmarks befrielse, hvilket også sker ved Hellevad og Ørum Kirker.
KLOKKERHOLM/ØRUM: Mandag den 5. maj 2025 markeres 80-året for Danmarks befrielse. På opfordring fra kirkeminister Morten Dahlin – med bemyndigelse fra Hans Majestæt Kongen – vil kirker over hele landet lade klokkerne ringe fra kl. 12:00 til 12:15 som en højtidelig og fælles markering af denne historiske dag.
Opfordringen bygger på et forslag fra landets biskopper fremsendt den 3. april 2025, og blev stadfæstet ved kongelig resolution den 22. april. Klokkeringningen er en del af en landsdækkende kirkelig markering af befrielsen den 5. maj 1945, hvor den tyske besættelsesmagt kapitulerede i Danmark.
Af historiske grunde gælder opfordringen ikke Bornholm, som først blev endeligt befriet den 5. april 1946. Øen blev den 9. maj 1945 udsat for sovjetisk bombardement og besættelse, og forblev under sovjetisk kontrol i næsten et år efter den øvrige danske befrielse.
Klokkeringningen symboliserer både taknemmelighed, eftertanke og en fælles historisk bevidsthed om frihedens værdi. Den fortsætter en lang tradition for, at kirker samler folk med klokkernes klang ved vigtige nationale begivenheder.
Bilag: Fra kirkeministeren vedr. 80-året for Danmarks befrielse: Kirkelig markering af 80-året for befrielsen den 5. maj 2025 På baggrund af biskoppernes forslag af den 3. april 2025 om landsdækkende klokkeringning mandag den 5. maj 2025 kl. 12:00 til kl. 12:15 indsendte jeg forestilling om kgl. resolution til Hans Majestæt Kongen. Resolutionen blev bifaldet af Hans Majestæt den 22. april 2025. Ifølge den kgl. resolution er jeg, som kirkeminister, hermed bemyndiget til at sende denne opfordring. Jeg vil således anmode dig og dine kolleger om at opfordre præster og menighedsråd i jeres stifter til, at 80-året for Danmarks befrielse markeres med klokkeringning mandag den 5. maj 2025 i tidsrummet kl. 12:00 til kl. 12:15. Af historiske årsager bør opfordringen naturligvis ikke gælde for Bornholm. Med venlig hilsen Morten Dahlin, kirkeminister
Biskoppen opfordrer alle menighedsråd til klokkeringning den 5. maj 2025: Kære menighedsråd i Aalborg Stift Jeg har modtaget vedhæftede brev fra kirkeminister Morten Dahlin om, at Hans Majestæt Kongen ved kongelig resolution af 22. april 2025 har bemyndiget ministeren til at udsende en opfordring til biskopperne om en kirkelig markering af 80-året for Danmarks befrielse den 5. maj 2025. På denne baggrund skal jeg opfordre alle præster og menighedsråd i Aalborg Stift til, at 80-året for Danmarks befrielse markeres med klokkeringning mandag den 5. maj 2025 i tidsrummet kl. 12:00 til kl. 12:15. Med venlig hilsen Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop
I 2007 stod jeg og skulle bruge et bundt rabarber – men det fandtes simpelthen ikke i dagligvarebutikkerne. Og da jeg havde uddannelsen og erfaringen, besluttede jeg mig for, at der måtte gøres noget ved det.
Rabarber er forårets budbringer og et naturligt vitamintilskud. Jeg havde den rette baggrund, så det var bare om at komme i gang med at lære danskerne at bruge rabarber – og ikke de gamle, syrlige, smagsløse sorter, men nye, velsmagende varianter.
Min uddannelse begyndte allerede som barn. Fra jeg var 9 til 14 år, tilbragte jeg mine somre hos min onkel og faster, som havde et dejligt gartneri. De var meget kvalitetsbevidste, og jeg elskede at hjælpe til. Som 14-årig kom jeg i frugt- og grøntlære, og i de følgende syv år lærte jeg international frugthandel – både detail, engros, import og eksport – i Danmark, Holland og England.
Med denne erfaring begyndte jeg arbejdet med at genintroducere rabarber til danskerne. Plantemarkedet var elendigt – planterne var syge og smagsløse – så jeg måtte finde alternativer. Gennem annoncer fandt jeg tre private haver med nogenlunde velsmagende sorter, som jeg begyndte at opformere.
En grossist i Aalborg hjalp mig med at komme i gang, og jeg blev hurtigt døbt ”Rabarberkongen” – simpelthen fordi jeg var den eneste, der havde rabarber i Danmark, på daværende tidspunk.
Jeg ønskede ikke selv at producere i stor skala, men i stedet udvikle nye, smagfulde sorter. Det blev nærmest en sport. Jeg smagte mig gennem næsten 100 haver og sorter, og til sidst stod jeg med nogle få, der var markant bedre end alt andet, jeg havde prøvet i Europa.
Tidligere kunne man kun høste rabarber i seks uger – nu kunne mine sorter give høst i op til fem til seks måneder. To af dem havde så fin balance mellem syre og sødme, at jeg gik fra at bruge 1 kg sukker pr. kg rabarber til kun 300 gram. De har en naturlig, frugtig smag og kræver ingen tilsætning af kalk.
Verdens tidligere bedste restaurant, Noma, sendte endda deres indkøbskok til Vendsyssel for at smage sorterne. Vi var begge begejstrede. Når man knækker stænglen, dufter den af ribs – og ved kogning kommer duften af syltekirsebær frem. Michael fra Noma mente også, han kunne ane solbær.
Nogle gartnere påstår, at der ikke findes 100 sorter i Danmark – men de glemmer, at rabarber sætter frø hvert år, og hver frøplante er en ny sort. Der er uendelige muligheder for nye smagsoplevelser.
Min mest berømte sort, Number One, stammer oprindeligt fra den tyske sort Elmsfeuer – en sur og smagsløs variant, der burde være ulovlig at spise. Men gennem mere end 100 år og flere generationers flytning og mulig krydsning har den udviklet sig til en sand lækkerbisken.
Nu er jeg blevet 87 år og begynder så småt at skrue ned for aktiviteterne. Jeg har endnu ikke haft held med at finde en aftager, der ønsker at producere mine sorter. Derfor har jeg valgt at tilbyde mine rabarberplanter til private. Rabarber er nemme at dyrke og kræver ikke meget plads. I dag bruges de til næsten alt. De indeholder desuden det naturlige stivelsesmiddel pektin, så du kan lave tre halve liter marmelade for under en tier – uden tilsætningsstoffer – og samtidig få en sund og smagfuld oplevelse.
Hele sommeren kan du koge saft, så der altid er lækker hjemmelavet saft og marmelade i køleskabet, når familien kommer på besøg.
Jeg har fem særligt udvalgte sorter, der dækker forskellige behov. Den nyeste er ideel til bjesk, snaps og likør.
Min anbefaling: Hav mindst to – gerne tre – forskellige sorter, så du kan variere smagen og få det bedste resultat.
Alle er velkomne til at købe Europas mest velsmagende rabarber – efter aftale. Der er altid gratis smagsprøver.
Pr. 1. juni er Solveig Jeppesen ansat som sognepræst i Dronninglund Kirke. Hun overtager det job, som Rune Thomassen forlod tidligere på året.
Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Dronninglund, fortæller Solveig Jeppesen, der de sidste godt tre år har været præst i Brønderslev. Jeg har igennem hele min barndom haft min gang i Dronninglund, fordi mine bedsteforældre boede der. Jeg har da overvejet, om det er en god idé at vende tilbage til byen med mand og børn, men det er vi endt med at træffe en beslutning om, at det er – og vi glæder os til at indtage præstegården på Slotsgade.
Solveig er gift med Jean Paul fra Peru og sammen har de tre børn.
Alt er nyt Som ny sognepræst skal man naturligvis lære alt at kende i sit nye sogn og det er klart, at den første tid går med at finde ud af, hvordan man gør her, siger Solveig med et smil. Oveni at alt er nyt, skal kirken også renoveres og lukker derfor i et helt år, hvor ingenting bliver som det plejer at være, men hvem ved, måske kan nye ting fæste rod og blive til noget spændende i sådan en tid, tænker Solveig.
Trives i rollen Solveig trives godt i rollen som sognepræst. Det er ikke et 7-16 job, der er altid noget, man kan og skal gøre og man er aldrig færdig med ens opgaver. Man kan altid forbedre en prædiken, finpudse og researce yderligere og en bibeltekst siger en noget forskelligt, hver gang man læser den, fortæller hun. Idet hun selv er præstedatter ligger det ikke fjernt for hende og hun har fået livsstilen ind med modermælken.
Samtalerne med mennesker forud for kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelser, som jo også er en stor del af præstejobbet, er altid inspirerende, fortæller hun.
Jeg mener, at det er vigtigt at kirken er der hvor folk er – kirken skal ikke være et gammelt hus for særligt udvalgte, men skal være til stede i alles hverdag og skal være et sted for alle, hvor der er rart at være, mener Solveig.
God til at lytte Når man er præst skal man være god til at lytte, for nogle gange er det det eneste man kan gøre. Når livet gør ondt kan man altid lytte til hinanden. Man kan ikke nødvendigvis reparere sine medmennesker og det skal vi heller ikke, mener jeg, men vi kan alle lytte og vise omsorg, lyder det fra Solveig Jeppesen.
Den 4. maj 2025 er det præcis 80 år siden, at Danmark fik budskabet om befrielse efter fem års besættelse. Det markeres ved en befrielsesgudstjeneste i Hellevad Kirke med musik, sang og eftertanke.
KLOKKERHOLM: Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC’s dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk besættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse klokken cirka 20.35, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt den historiske besked. Efter en kort pause vendte han tilbage til mikrofonen og viderebragte det længe ventede budskab. Nyheden udløste øjeblikkelig glæde og begejstring over hele landet. Folk strømmede ud på gaderne, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne – selvom kapitulationen først officielt trådte i kraft den 5. maj klokken 8 om morgenen.
Siden da er den 4. maj blevet markeret i mange danske kirker med aftengudstjenester. I år er det 80 år siden befrielsesbudskabet lød, og denne mærkedag markeres i forbindelse med søndagens højmesse i Hellevad Kirke.
Gudstjenesten indledes med et orgelpræludium over ”Prins Jørgens March”, spillet af organist Lasse Christensen. Første salme er ”En lærke letted”, og undervejs medvirker kirkens motetkor med to korsatser: ”Altid frejdig, når du går” og ”I Danmark er jeg født”. Som afslutning synges Kaj Munks salme ”Du ved det nok, mit hjerte”, der findes i salmebogen. Herefter spiller Lasse Christensen Sigfrid Karg-Elerts pompøse og triumferende march ”Nun danket alle Gott” som udgangsmusik.
Inden gudstjenesten byder kirkens frivillige på en kop kaffe eller te.
Befrielsesgudstjenesten finder sted søndag den 4. maj 2025 i Hellevad Kirke i Klokkerholm.
Det er ingen nyhed, at utrættelige frivillige hjælpere er uundværlige for Hjallerup Marked. Hvert år hopper omkring 2.200 frivillige på en vagt før, under eller efter marked for at sikre en fantastisk weekend for de mange gæster – og et væsentligt økonomisk bidrag til byens foreningsliv og positive udvikling.
Men noget er nyt. Siden sidste marked har alle frivillige hænder skullet (gen)oprette sig i et helt nyt vagtsystem, CrewPlan.
– Der er måske ikke meget spræl over at skifte it-system, men fakta er, at al organisation fra frivillige til kræmmerbooking og campingreservationer ligger derinde, så det har været et enormt arbejde at få det op at køre, siger formand Stefan Jacobsen.
Den nye IT-platform giver lederne flere muligheder og et større overblik – og er helt generelt bare en væsentlig fremtidssikring for Hjallerup Marked.
– Derfor startede jeg også årets ledermøde med en særlig tak til Tom Hansen og Dianna Bay Graahede, der har brugt utallige aftner og timer hen over vinteren og foråret på at få det hele til at spille, siger Stefan Jacobsen.
Netop Tom Hansen har i årevis været markedsudvalgets mand for administration og frivilligtilmelding. Han har indtil nu kunnet glæde sig over, at 1.730 frivillige har registreret sig og er tilmeldt en vagt til årets Hjallerup Marked.
– Jeg synes, at vi og systemet har fået en forrygende start med mange tilmeldinger og færre spørgsmål end i det gamle system, så vores frivillige har taget rigtig godt imod det, siger Tom Hansen.
Ved oprettelse af brugerprofil i CrewPlan skal du bruge to-faktor godkendelse, og hver frivillig skal oprettes med en unik mailadresse. På Hjallerup Markeds hjemmeside kan du finde en videoguide til processen.
