Julefrokost 2023 – kun 1 måned til Hjallerups store Julefrokost i HIC
Forberedelserne til dette års julefrokost, den 18. november er godt igang. – Alle, både små og store selskaber, naboer, venner, foreninger, grundejerforeninger samt enlige og par m.fl. er meget velkomne.
Julefrokosten arrangeres af Hjallerup Idrætsforenings Aktivitetsudvalg og Hjallerup Idrætscenter, som vil sørge for, at der er en lækker og flot julebuffet, som leveres fra Møllehuset i Asaa.
Der vil være god musik hele aftenen, der giver mulighed for en svingom. Musikken leveres i år af No.1 Hits samt DJ.
Hallen bliver flot pyntet op i ”juledress” og hyggebelysning. Baren er ligeledes pyntet op og virker indbydende for enhver julesjæl. Det hyggelige personale er alle frivillige, der står klar til at servicere i den flotte bar med mange muligheder for drikkevarer.
Der bliver lavet bordplan, der sikrer, at gæsterne får deres bestilte antal pladser og selvfølgelig sidder samlet i deres selskab m.m. Firmaer/forretninger kan bestille drikkevarer eller drinkskort på forhånd, og drikkevarer vil blive serveret ved bordet umiddelbart efter ankomst til festen. Teamet bag julefrokosten har et meget fleksibelt system med mange års erfaring.
Alt i alt kan der tilbydes en rigtig dejlig julefrokost, hvor der er plads til at more sig, hygge, danse, snakke m.m.
Billetsalget er godt i gang! – Billetter kan købes hos Tøjeksperten Thomas og Bodil O i Hjallerup Centret samt via www.Hjallerup-ic.dk. Kontakt gerne allerede nu Hjallerup Idrætscenter for firmaaftale.
Nu kommer efteråret, og så har alle brug for en festlig aften i godt selskab! Så mød op alene eller lav en aftale med venner og bekendte, foreninger m.m. eller afhold firmajulefrokost her. Bestil plads ved et ”navngivet bord”, firmanavn eller byens bord, lyder opfordringen til slut fra Hjallerup Idrætsforenings Aktivitetsudvalg og Hjallerup Idrætscenter.
Se også annonce andet sted i avisen.