Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Ginsmagning med Anholt Gin i BASaren

Jakob Kjærgaard vender tilbage til sin gamle hjemby, når Brønderslev Amatør Scene inviterer til en aften med gin, fortællinger og mulighed for tapas.

BRØNDERSLEV: Gin afløser scenekunsten for en aften, når Brønderslev Amatør Scene (BAS) lørdag den 31. oktober holder ginsmagning i BASaren. Arrangementet er et nyt tiltag for BAS og bliver til i samarbejde med Nummer 21 og Brønderslev Smagelaug.

Aftenens vært er Jakob Kjærgaard, der har stiftet Anholt Gin og selv er fra Brønderslev. Han vender dermed tilbage til sine rødder for at præsentere gin og dele fakta og anekdoter om virksomheden.

Undervejs bliver der mulighed for at stille spørgsmål. Hvad er eksempelvis forskellen på Navy Gin og London Dry? Hvorfor er der en ørentvist på flasken fra Anholt Gin, og hvad ligger der bag virksomhedens slogan? Også enebærrets rolle og spørgsmålet om, hvorvidt gin kan drikkes uden tonic, er blandt aftenens emner.

Efter smagningen holder baren åbent i yderligere et par timer.

Red.

Populære artikler