Denne uges top 5

Related Posts

Jernstøberiet, Asaa inviterer dig med ombord på Kongeskibet Dannebrog

Unikt indblik bag kulisserne: Hvad sker der bag de hvide skibssider, når den kongelige familie holder sommerferie? Det kan du få svar på, når kommandør og tidligere jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp holder et eksklusivt foredrag i Jernstøberiet, Asaa den 18. juni.

ASAA: Kongeskibet Dannebrog er et virkeligt smukt skib og en fast ramme om kongefamiliens officielle sommertogter. Men hvordan fungerer hverdagen ombord på det historiske skib? Og hvordan balancerer man streng militær disciplin med rollen som privat hjem for kongefamilien?

Det giver Peter Schinkel Stamp et sjældent og personligt indblik i. Han har tjent i Søværnet i over 40 år og stod fra 2019 og frem til sin pensionering i spidsen for skibet og dets besætning som chef for Dannebrog og jagtkaptajn for det danske kongehus.

Personlige anekdoter, billeder og video
Foredraget tager publikum med på en rejse gennem skibets historie, de maritime traditioner og det tætte samarbejde med de kongelige. Peter Schinkel Stamp krydrer sine personlige anekdoter med et flot udvalg af billeder og videoklip direkte fra skibet, så man næsten føler, at man selv er med kongefamilien til søs.

”Det er en helt særlig ære at have ansvaret for Dannebrog. Man er både chef for et topmoderne marineskib og garant for, at de kongelige rammer er perfekte,” fortæller Peter Schinkel Stamp.

Populære artikler