Midtvendsyssel Avis

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Midtvendsyssel Avis

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Hjallerup
Home›Hjallerup›Hjallerup Musikforening – uh, hvor det svinger

Hjallerup Musikforening – uh, hvor det svinger

By admin
18. februar 2025
276
0
Share:
Frokostjazz er blevet en stor succes. Arkivfoto: Bo Christensen

Hjallerup Musikforening blev stiftet den 28. april 2006 på en stiftende generalforsamling på Hotel Hjallerup Kro.

Musikforeningen arrangerer mellem 10-14 koncerter om året.

Formålet er at præsentere alsidige musiknavne samt give unge musikere mulighed for at optræde foran et større publikum.

Så vidt det er muligt, støtter Hjallerup Musikforening de udøvende musikere i Hjallerup med bl.a. økonomisk hjælp.

I 2009 donerede musikforeningen 225.000 kr. til indkøb af instrumenter og lydanlæg til øvelokaler i undomshuset på Præstevænget 1.  

I forbindelse med indretning af øvelokalerne i Ungdomshuset har Hjallerup Musikforening modtaget 25.000 kr. af SparNord-fonden samt 25.000 kr. fra Tuborgfondet.

Ved generalforsamlingen 2019 kunne formand Charlotte Hove berette om et større underskud, der primært skyldes at foreningen havde doneret 100.000 kr. til den nye udendørs scene i Anlægget i Hjallerup. Derudover kunne formanden konstatere, at det foregående musikprogram ikke helt faldt i gæsternes smag, da der var solgt færre billetter end der var budgetteret med. 

I skyggen af corona
2020 blev året, hvor Musikforeningen måtte erkende, at det er svært at afholde koncerter i skyggen af Corona. Betingelserne for at have store koncerter på Hotel Hjallerup kro blev umuliggjort af de nye pladskrav, men det lykkedes alligevel af afholde 2 intime koncerter til stor tilfredshed for både bestyrelse og koncertgæster.

Ny sponsormodel
Den tidligere sponsormodel blev kigget efter i sømmene og to fra bestyrelsen fik hurtigt lavet et udkast til et nyt sponsorkoncept, således at byens erhvervsdrivende fik mulighed for at tegne forskellige sponsorater.

Der var og er meget stor og flot opbakning fra de lokale sponsorer og det har været med til at foreningen har kunnet prøve kræfter med mange forskellige kunstnere og prøve nye ting af.

Frokostjazz
Et andet nyt tiltag i sæsonen 2020 var en gammel ide, der havde ligget i skuffen i nogle år. Mange havde talt om behovet for at høre jazz. De tidligere jazzkoncerter havde ikke været den stor succes, men et nyt koncept med lørdagsjazz i Kulturhuset så i 2020 for første gang dagens lys. 

I samarbejde med Meny Klokkerholm kunne Musikforeningen for første gang åbne dørene for Lørdagsjazz. 2 timer med hyggelig jazz samt en frokosttallerken med sild, leverpostej og ost. Det blev en kæmpe succes og flere gange måtte man afvise folk ved døren, da der simpelthen ikke kunne presses flere gæster ind i Kulturhusets foyer.

Nyt spillested
Sommeren 2022 bød på en større overraskelse, da Hotel Hjallerup Kro meddelte, at de ikke længere ønskede at lægge hus til foreningens arrangementer. 

Det var oplagt at henvende sig i Hjallerup Kulturhus, der oprindeligt var tænkt som foreningens spillested, da man startede op tilbage i 2006. Nu var tiden måske inde til at se, om det samarbejde kunne lykkes. Efter et par møder blev det aftalt at foreningens arrangementer fremover skulle foregå i Kulturhuset og det betød travlhed for bestyrelsen, der pludselig skulle til at tage over på flere af de aftaler, der havde ligget hos Kroen. 

Der blev hurtigt lavet aftale med et nyopstartet lokalt madsted, ”Ny Standard” der kunne levere tapas til koncerterne, ligesom der blev lavet fine aftaler med bestyrelsen i Kulturhuset. Lyd- og lysfolk fik travlt med at flytte gear og bestyrelsen måtte se på udforingen med, at Kulturhuset ikke kunne rumme nær så mange gæster som på kroen.

Det viste sig dog, at billetsalget ovenpå Coronatiden endnu ikke var kommet op på tidligere tiders salgstal, så der var plads til alle ved de fleste af koncerterne.

Sæson 23/24 fandt bestyrelsen sig endelig rigtig godt til rette i de nye rammer i Kulturhuset. Det at man selv kunne stå for salget af drikkevarer betød meget for priserne og naturligvis også for indtjeningen til foreningen.

Ligeledes blev der lanceret en ny hjemmeside og et nyt billetsystem, som Søren Bak og Bo Christensen stod for. Bo har de seneste år i øvrigt haft en vigtig funktion som fotograf og journalist for Musikforeningen og det har betydet, at der efter hver eneste koncert blev indrykket velskrevne anmeldelser med fotos af koncerterne i de lokale aviser.

Spændende program
Den kommende tid byder på rigtig mange spændende koncerter. Snarligt kommer Dodo og synger Benny Andersen, desuden kommer Mathilde Falch, Thomas Eje og Anders Bircow, Karl Kristian, Anna David, Claire Kelly og Jens Varmløse og sidst, men ikke mindst Finn Nørbygaard, så der er masser af glæde sig til i det kommende forår.

KØH2

15

Læs hele ugens avis:
https://midtvendsysselavis.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0
FORENINGER DER ER HJEMMEHØRENDE I MIDTVENDSYSSEL
[smartslider3 slider="22"]
[smartslider3 slider="17"]
[smartslider3 slider="63"]
[smartslider3 slider="62"]

Følg os på Facebook

  • Facebook

Midtvendsyssel Avis

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 28 11 99
E-mail: mvavis@mvavis.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Midtvendsyssel Avis