Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fællesspisning og sang i Hjallerup Kulturhus

Hjallerup Kulturhus inviterer igen byens borgere til en hyggelig aften med fællesspisning, sang og samvær. Nordjyske Bank støtter arrangementet og betaler for maden til de første 100 tilmeldte.

HJALLERUP: Der er lagt op til en hyggelig aften, når Hjallerup Kulturhus tirsdag den 17. november endnu en gang åbner dørene til fællesspisning for alle byens borgere.

Arrangementet begynder med fællesspisning, hvor deltagerne kan nyde et måltid sammen i Kulturhusets rammer.

Efter spisningen fortsætter aftenen i den store sal, hvor der bliver fællessang med musikalsk ledsagelse af en pianist. Sangene bliver hentet fra Højskolesangbogen, så der bliver rig mulighed for at synge med på både kendte og måske lidt mindre kendte melodier. Aftenen rundes af med kaffe og kage.

Nordjyske Bank er sponsor for arrangementet og har valgt at betale for spisningen til de første 100 tilmeldte. 

Med arrangementet ønsker Hjallerup Kulturhus endnu en gang at samle byens borgere til en aften, hvor der er god tid til både samtaler omkring bordene og sang i den store sal. Se annonce andet sted i avisen.

Red.

Populære artikler