Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Hjallerup-spillere udtaget til national talentsamling

Der er stor stolthed i Hjallerup Håndbold, efter at flere af klubbens egne spillere er blevet udtaget til fælles national talentsamling arrangeret af DanskHåndbold Talent.

Hjallerup: Samlingen finder sted i Vejen i perioden fra den 29. januar til den 1. februar 2026 og samler nogle af landets mest lovende håndboldtalenter.

Fra Hjallerup er Emil Bundgaard Larsen udtaget, ligesom Sebastian Dam Dyhr, som har baggrund i Hjallerup IF. Sebastian Dam Dyhr spiller i dag i Ikast.

Udtagelsen til en national talentsamling er en markant anerkendelse af spillernes store arbejde, talent og engagement gennem flere år. Samtidig er det også et skulderklap til det miljø og den dagligdag, som spillerne er vokset op i, og som fortsat præger håndbolden i Hjallerup.

I Hjallerup Håndbold glæder man sig over, at klubbens talentarbejde endnu en gang bærer frugt, og der sendes varme lykønskninger og held-og-lykke-hilsner med til samlingen.

– Vi ønsker spillerne rigtig god fornøjelse og hepper hele vejen fra Hjallerup, lyder det fra klubben.

Populære artikler