Midtvendsyssel Avis

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Midtvendsyssel Avis

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Dronninglund
Home›Dronninglund›Tiden nærmer sig nu for alvor

Tiden nærmer sig nu for alvor

By admin
27. august 2024
385
0
Share:

I Danmark afvikles Stafet For Livet hvert år af Kræftens Bekæmpelse, og lørdag den 30. august og søndag den 1. september kan borgerne igen i Østvendsyssel være med til at tilbringe et døgn i den gode sags tjeneste.

Dermed får alle børn og voksne mulighed for at deltage aktivt i kampen mod kræft.

Med kun få dage tilbage inden den sjete Stafet For Livet Dronninglund skydes i gang, er nedtællingen nu for alvor begyndt for Styregruppen og de mange frivillige hjælpere. Det er nu de sidste brikker skal stykkes sammen, således at alt går op i en højere enhed, siger Lone Møller, der er formand for arrangementet. Har man ikke tilmeldt sig i Stafetten som Fighter, som deltager eller som frivillig hjælper, er det bestemt ikke for sent, påpeger formanden.

Hver 3. dansker får kræft – stadig flere lever bedre og længere med sygdommen og heldigvis overlever flere kræften. Det skyldes ikke mindst den store indsats, som Kræftens Bekæmpelse gør gennem forebyggelse, forskning på højeste internationale niveau og støtte til alle berørt af kræft.

De første mange Fightere og hold er tilmeldt
Vi sætter stor pris på, at mange Fightere og hold er tilmeldt, men vi håber på fortsat oprettelse af hold samt tilmelding, hvilket kan ske helt frem til startskuddet lyder den 31. august. Der er dog fortsat mulighed for at tilmelde sig og deltage på Stafettens åbne hold hele døgnet under stafetten. Det åbne hold er målrettet deltagere, som ikke selv har mulighed for at lave et hold eller ikke har et hold at repræsentere, siger Lone Møller. Vi håber på, at mange deltagere vil hjælpe os i kampen mod kræft. På nuværende tidspunkt er der tilmeldt 14 forskellige hold.

Taler ved Lyscermonien
En af deltagerne ved arrangementet bliver Mathilde Faber, som holder talen i forbindelse med Lyscermonien.

Mit navn er Mathilde Faber og jeg har i år fået den store ære at holde tale til lyscermonien til Stafet for Livet i Dronninglund.

I 2016 blev Christian og jeg forældre til My. Da My var 3 mdr. gammel, fik hun en sjælden form for spædbarnsleukæmi, infantALL. Prognosen var 50% for overlevelse og der skulle en knoglemarvstransplantation til, for at My ville blive rask. My klarede både kemoforløbet og knoglemarvstransplantationen  godt. Desværre fik My en slem bivirkning til hele behandlingen, som gjorde, at hendes tryk i hjerte/lungekredsløbet blev alt for højt og My stoppede med at trække vejret og endte i både respirator og hjertelungemaskine. My kæmpede sig tilbage til livet, men desværre ikke uden men. My har i dag en svær hjerneskade, som følge af behandlingen for leukæmi.

I dag går My på en specialskole, sammen med andre børn, som har særlige behov. My er en fighter og træner dagligt for at opnå så mange færdigheder som overhovedet muligt. My går til bassintræning og så har jeg valgt at hjemmetræne My, for at sikre hendes motoriske træning. My er jordens gladeste pige, som elsker musik, sæbebobler og højt humør.

Vi har igen i år valgt at deltage i Stafet for Livet i Dronninglund, fordi vi mener det er en vigtig sag at støtte op om. Kræftens Bekæmpelse gør en kæmpe indsats for at bekæmpe kræft gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte. At støtte Stafet for Livet handler ikke kun om at samle penge ind, men i lige så høj grad om at skabe håb, fællesskab og bevidsthed om kræften og dens mange senfølger.

Jeg synes det er flot at en by som Dronninglund kan stable så fint et arrangement på benene. Vi mærker fællesskabsfølelsen allerede inden stafetten er startet. Naboerne på Hedevigsvej hjælper med at sætte teltet op dagen inden, familie og venner bager kager, boller m.m. Under stafetten vægtes fællesskabet og hyggen, hvorfor vi spiser aftensmad og morgenmad sammen i teltet. Tunge og lette emner bliver taget op og jeg oplever generelt at flere tør spørge ind til kræftsygdomme og senfølger, som de måske ikke ellers ville turde.

På Team SuperMy betyder det ikke så meget, hvor meget du går eller løber, det handler lige så meget om at hygge sig og være fælles om en sygdom, som vi alle på den ene eller anden måde har inde på livet. Vores hold er åbent for alle og jeg håber at mange vil støtte op om årets Stafet For Livet i Dronninglund.

Red.

16

Læs hele ugens avis:
https://midtvendsysselavis.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0
FORENINGER DER ER HJEMMEHØRENDE I MIDTVENDSYSSEL
[smartslider3 slider="22"]
[smartslider3 slider="17"]
[smartslider3 slider="63"]
[smartslider3 slider="62"]

Følg os på Facebook

  • Facebook

Midtvendsyssel Avis

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 28 11 99
E-mail: mvavis@mvavis.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Midtvendsyssel Avis