Standerhejsning i Flauenskjold

Flauenskjold: I bidende kulde og på frosthårde baner indledte fodboldspillerne i Flauenskjold lørdag sæsonen med den traditionsrige standerhejsning.
Tobias Lex fra fodboldudvalget bød velkommen til de 30 fremmødte herrespillere.
Efter en let gang træning på den knoldede bane blev der serveret varm suppe i cafeteriet.
På trænersiden fortsætter Jan Bisgaard som klubbens cheftræner med fortsat assistance fra Mikkel Thorbøll Andersen, og som noget nyt med Christian Kjeldsen i en assistent rolle. Dennis Birch bliver ny træner for 2. holdet i serie 4.
Træningen fortsætter nu, sideløbende med en række træningskampe frem mod sæsonstarten den sidste weekend i marts. Foruden herreholdene i serie 2 og 4 tæller seniorafdelingen også et oldboyshold i A-rækken, med Thomas Mini Jensen som træner, samt et 7-mands damehold i C3-rækken med Gitte Sørensen som træner.
IS ν
Fotos: Privat

