Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Skolestart kan gøre ondt: GirlTalk åbner nyt pige-fællesskab i Brønderslev

Efter sommerferien kan det sociale i skolen være en udfordring for mange unge. For nogle piger kan skolestarten betyde ensomhed og følelsen af at stå udenfor fællesskabet. Derfor tilbyder Brønderslev Kommune nu GirlTalks gratis EmpowR-gruppeforløb for piger i alderen 13-16 år, der kæmper med lavt selvværd, skolepres eller ensomhed. Det 10-ugers forløb begynder i uge 39, og der er stadig ledige pladser. 


EmpowR har dokumenteret effekt for pigers trivsel

I første halvår af 2025 kørte det første forløb af EmpowR i Brønderslev, og den seneste evaluering fra GirlTalk understøtter behovet for indsatsen. I en undersøgelse blandt de piger, der deltog i EmpowR-forløbene nationalt, viste tallene tydeligt, at mange piger føler sig ensomme og udenfor fællesskabet – men også at forløbet har gjort en tydelig forskel:

47% af pigerne svarede ved forløbets start, at de ofte eller meget ofte føler sig ensomme. Ved forløbets afslutning var andelen faldet til 31 %.

36% følte sig ikke som en del af fællesskabet i skolen ved start. Efter de 10 uger i EmpowR var andelen reduceret til 26%.

“Jeg troede, jeg var den eneste, der havde det svært – men i EmpowR mødte jeg andre piger ligesom mig,” fortæller en pige, som netop har afsluttet et EmpowR-forløb. “Forløbet har givet mig mere selvtillid og mod på at tale med de andre i klassen.”

Nationalt ses en stigende ensomhed blandt unge, og en ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at næsten hvert fjerde barn i 4. og 7. klasse oplever ikke, at de kan være den, de er i klassen, uden at blive drillet eller mobbet. For piger i 7. klasse gælder det næsten hver tredje. 

EmpowR-forløbene ledes af unge frivillige gruppeledere, som pigerne kan spejle sig i.
 “Vi oplever, at det har stor betydning for fortroligheden i grupperne, at gruppelederne er unge, pigerne kan relatere sig til og deler virkelighed med,”
forklarer Anna Bjerre, psykolog og stifter af GirlTalk. Under forløbet mødes en lille gruppe piger ugentligt med to gruppeledere. Der bliver talt om alt fra skoleværing til venindeforhold.

EmpowR-forløbet afholdes på Brønderslev Bibliotek onsdage. Der er stadig plads til nye deltagere.

Populære artikler