Der er lagt op til en hyggelig og musikalsk eftermiddag, når musikeren Christoffer Kejser Larsen gæster Løkken-Vrå Nærradio. I udsendelsen fortæller han om sin seneste udgivelse, vinylpladen ”Megalomani”, som udkom i oktober, og lytterne kan samtidig se frem til anekdoter og små røverhistorier om tilblivelsen af hans første soloalbum.
Christoffer Kejser Larsen blev oprindeligt kendt som frontfigur i bandet Kejser Larsen, der for år tilbage markerede sig med udgivelsen ”Velkommen i de arbejdsløses endeløse rækker”.
Udsendelsen kan høres torsdag den 12. februar på 106,7 MHz.
På lørdag den 14. februar inviterer Flauenskjold Kulturhus til godt gammeldags krobal.
FLAUENSKJOLD: Aftenen starter med flæskesteg efterfulgt af dans. Musikken er lagt i hænderne på Doc & The Sideeffects, som skulle være en dansevenlig trio.
Kulturhuset oplyser, at det også er muligt at møde op efter spisningen.
Arrangementet følges op af Eddies øl-show den 14. marts, men mere om det senere.
Ældresagen inviterer i samarbejde med menighedsrådet til suppeaften i Dronninglund Sognegård mandag den 16. februar, hvor der lægges op til en hyggelig aften med fællesspisning og samvær. Arrangementet henvender sig til alle, der har lyst til en uformel aften i gode rammer.
Dronninglund: Suppeaftenen byder på varm suppe efterfulgt af kaffe og kage, og der vil undervejs være mulighed for at købe drikkevarer. Fokus er på nærvær og fællesskab, hvor samtalen får lov at fylde mindst lige så meget som maden.
Arrangementet afholdes i Dronninglund Sognegård. Ældresagen ser frem til en aften med god stemning og mange deltagere.
Energistyrelsen har netop åbnet deres varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
Formålet er at gøre det enklere at søge og mere attraktivt at skifte sit olie-, gas- eller pillefyr ud med en klimavenlig varmepumpe. I 2026 er der afsat 116,9 millioner kroner til puljen, hvilket giver mulighed for at tildele støtte til over 4.300 husstande. Alle ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet, og de fleste får svar i løbet af få dage.
Sidste år blev der givet tilsagn til over 7.300 boligejere, der søgte støtte til en ny varmepumpe.
Varmepumper passer til de fleste huse Uanset om du bor i et ældre hus eller et nyere byggeri, kan en varmepumpe ofte være en oplagt løsning. Så længe dit hus er en helårsbolig uden adgang til fjernvarme, og du opvarmer med olie, gas, elvarme eller biokedel, kan du søge om tilskud.
Mange installatører tilbyder uforpligtende vejledning og tilbud, som kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken løsning der passer bedst. Du må gerne tage kontakt, før du søger om støtte. Du må blot ikke have indgået bindende aftaler, før du får tilsagn til tilskud fra puljen.
Husk også energi-renoveringspuljen Står du over for at skulle udføre energiforbedringer på din bolig, så er Energirenoveringspuljen også netop åbnet. Her kan du få tilskud til for eksempel isolering, nye vinduer, etablering af ventilationsanlæg eller installation af vandbåret rumvarme. Puljen har i 2026 et samlet budget på 51,5 millioner kroner.
Hjallerup Idrætscenter danner 14.-15. februar rammen om et alsidigt og åbent døgnarrangement, når 24 timer i Hjallerup løber af stablen med aktiviteter for både børn, unge og voksne. Arrangementet byder på et bredt udvalg af motions- og fællesskabsaktiviteter, hvor alle kan være med uanset alder og forudsætninger.
Hjallerup: I løbet af døgnet kan deltagerne blandt andet svømme, cykle, strikke, læse, lave patchwork, benytte saunagus og prøve kræfter med flere andre aktiviteter. Det hele foregår i og omkring Hjallerup Idrætscenter og har til formål at samle midler ind til Julemærkehjemmet i Hobro gennem fællesskab og engagement.
Som en del af arrangementet inviterer Brønderslev Bibliotek til 24 timers læsning i Hjallerup Idrætscenter. Her opfordres læsere i alle aldre til at deltage i en læsemaraton, hvor både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger er velkomne. Biblioteket medbringer et bredt udvalg af bøger, og deltagerne opfordres til at tage liggeunderlag, tæpper og eventuelt headset med for at skabe de bedste rammer for fordybelse midt i hallens øvrige aktiviteter.
Det koster lidt at deltage i læsemaratonen, men hele beløbet går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro. Undervejs er der mulighed for at købe forplejning i hallens café, ligesom man også selv må medbringe mad og snacks.
Døgnet rundes af med en særlig midnatsgudstjeneste i Hjallerup Idrætscenter, som afholdes i samarbejde med Hjallerup Kirke. Gudstjenesten er en del af 24 timer i Hjallerup og giver plads til ro og refleksion midt i det ellers aktive døgn, hvor fællesskab og støtte til et godt formål er i centrum.
At leve med ADHD kan godt føles som om, at man skal leve to liv på én gang. Der er den ydre verden, hvor man navigerer i forventninger, deadlines og sociale koder – ofte med et smil og en enorm viljestyrke. Og så er der den indre verden: et usynligt landskab af intense følelser, en hjerne der sjældent holder fri, og en vedvarende, opslidende anstrengelse for at holde sammen på det hele.
BRØNDERSLEV: Det er netop kløften mellem det, verden ser, og det, man reelt oplever, der er omdrejningspunktet i Daniel Viholms foredrag ”Det skjulte liv med ADHD” på Brønderslev Bibliotek den 12. februar.
Til foredraget tager Daniel Viholm publikum med ind bag facaden, så vi sammen kan udforske de komplekse og ofte oversete aspekter af livet med ADHD. Det gør han med en god blanding af personlig erfaring, faglig indsigt og en dyb respekt for den enkeltes oplevelse.
Bibliotekar Kirstine Grøngaard synes, det er vigtigt, at der kommer fokus på diagnosen: ”Vi ser frem til at byde velkommen til Daniel, som bl.a. via sin Instagramprofil gør et stort arbejde for at oplyse om ADHD. ADHD er en diagnose, som mange holdninger til og idéer om, og vi synes som bibliotek at det er vigtigt at sætte fokus på det.”
Daniel Viholm er medlem af ADHD-foreningens hovedbestyrelse, og på sociale medier fortæller Daniel Viholm under navnet ”hverdagsadhd” netop om, hvordan man kommer godt igennem hverdagen med ADHD med små tips og tricks og masser af faglig viden.
Det nye år er begyndt med en markant milepæl i den grønne omstilling af den danske bilpark. For første gang er der nu flere elbiler end rene dieselbiler på de danske veje.
Elbilernes fremmarch har stået på i flere år, og i en længere periode har elbiler udgjort størstedelen af de nyregistrerede personbiler. Den udvikling kan nu også ses i den samlede bilbestand, hvor elbilerne har overhalet dieselbilerne i antal.
Ifølge Mobility Denmark er det et tydeligt tegn på, at elbilen ikke længere er et nichevalg, men er blevet hverdag for mange danskere. Det er ganske enkelt blevet mere almindeligt at eje en elbil end en dieselbil, og udviklingen mærkes både på vejene, på værkstederne og ved landets mange ladepunkter.
I dag udgør elbiler godt 19 procent af den samlede bilpark i Danmark. En væsentlig forklaring på den markante vækst er de økonomiske rammer omkring elbilismen, som har gjort det mere overkommeligt for forbrugerne at skifte til el. Særligt beslutningen om at udskyde planlagte afgiftsstigninger på elbiler har haft stor betydning for, at udskiftningen af bilparken kan fortsætte i højt tempo.
Selvom el nu har overhalet diesel, er benzinbiler dog fortsat den mest udbredte biltype i Danmark. Derfor peger Mobility Denmark på, at der stadig er et stykke vej, før omstillingen er fuldt gennemført.
Elbilernes udbredelse spiller samtidig en vigtig rolle i forhold til Danmarks klimamål. Ifølge branchen er det afgørende, at udviklingen fortsat understøttes politisk, så det også fremover er attraktivt at vælge grønnere transportformer. I den forbindelse afventes blandt andet anbefalingerne fra en ekspertgruppe, der ser på muligheden for permanent at afskaffe registreringsafgiften på elbiler.
Med milepælen er der dog ingen tvivl om, at elbilen nu har fået en fast plads i det danske gadebillede.
Den 6. februar, runder den lokale, men stadig lidt nye, ostemand Kenneth Christensen 40 år.
SKÆVE: Og hvordan er det så, at være ostemand i Skæve. Ja, efter et halvt års tid, ved Kenneth meget mere om det, end i sommers da han startede på posten.
Jeg blev lidt overrasket over, hvor travlt jeg havde i december måned – hold nu op, jeg løb stærkt, griner han. Til gengæld var der mulighed for at hvile ud i starten af januar, for der var der stille, fortæller han. Men ellers er han godt tilfreds med ostesalget i det gamle mejeri.
Bag disken har man i den første tid mødt Kenneths far, Gert, men nu hvor jeg er blevet lidt mere rutineret, klarer jeg det som regel selv, fortæller han.
Fra mejerist til selvstændig Kenneth er født og opvokset i Tårs, hvor han fortsat bor. Han er uddannet mejerist og har i mange år arbejdet i branchen, senest som driftsleder på Ingstrup Mejeri. Med nedsat arbejdstid dér tog han i sommeren 2025 springet til selvstændig, da han overtog Skæve Mejeri efter Albert M. Pedersen, som havde drevet stedet i næsten tre årtier. Kenneth har stadig timer på Ingstrup Mejeri ved siden af ekspeditionerne i ostebutikken.
Ost med personlighed I butikken findes et sortiment, der spænder fra milde klassikere til kraftigt lagrede oste. Kenneth lægger vægt på rådgivning, smagsprøver og fortællingerne bag produkterne. En særlig stolthed er signaturproduktet Skæve Ost, som fås i tre varianter og modnes lokalt. Det er netop Skæveosten i alle tre varianter og Fætter Kras, der ligger på bestsellerlisten, fortæller han.
Lokalt benarbejde og faste ruter Ud over at sælge ost i butikken, har Kenneth stadig de faste vareture til institutioner, efterskoler, specialbutikker og bosteder. Det lokale islæt går igen i udvalget af specialiteter fra nærområdet, og relationerne til kunderne – både nye og gamle – prioriteres højt. Mange af Alberts stamkunder har holdt fast, og nye er kommet til.
40 år – og blikket fremad Når Kenneth Christensen den 6. februar fylder 40 år, er det en personlig milepæl. Det er dog også et punktum for en periode med store beslutninger – og et komma for det, der ligger foran. Med solid faglighed, lysten til at udvikle sortimentet og et stærkt lokalt netværk ser ostemanden fra Skæve frem til mange år bag disken, hvor smag, kvalitet og nærvær fortsat er i centrum.
I uge 6 vil der i øvrigt også være masser af gode fødselsdagstilbud i butikken, fortæller Kenneth.
For mange mennesker skal der kun få toner til, før minderne vælter frem. Torsdag den 12. februar kan du opleve netop sådanne øjeblikke i Hellevad Kirke i Klokkerholm, hvor fællessangen tager publikum med tilbage til 90’erne – et årti fyldt med stærke melodier, vedkommende tekster og sange, der stadig sidder på rygraden.
KLOKKERHOLM: Er du vild med danske hits fra 90’erne, kan du passende gå i klædeskabet og finde dine skidte baggy jeans, store hoodies, sneakers og kasketten – naturligvis bagvendt – frem og synge med på sange af blandt andre Ray Dee Ohh, Poul Krebs, Søs Fenger og Alberte Winding, når der inviteres til sangaften med danske 90’er sange i Hellevad Kirke.
Forsanger er Conny Holm Skjødt-Jakobsen, mens organist Lasse Christensen akkompagnerer fællessangen fra klaveret. Ud over fællessangen byder aftenen på et par solonumre med Conny, ligesom Lasse spiller enkelte internationale 90’er-numre på kirkens orgel. Publikum har dog hovedrollen, når Conny synger for og inviterer alle til at synge med.
– Det at stå sammen og synge i fællesskab gør noget helt særligt for mig. Selv den mest triste og grå dag kan blive bedre med sang, fortæller Conny Holm, som har sunget hele sit liv – både i kor, på scene og i teater.
Personlige minder og genkendelse For Conny Holm er 90’erne ikke blot musik, men også en tid fyldt med personlige milepæle.
– Det var et vildt årti for mig med studentertid, huskøb og små børn. Musikken fra den tid hænger uløseligt sammen med minderne, og mange af sangene sidder stadig fast, siger hun.
Netop den genkendelse håber hun at dele med publikum. Aftenen byder også på solosange, hvor Conny blandt andet fortolker ”Efterår” af Ray Dee Ohh, ”Vil du være min i nat” fra julekalenderen Juletestamentet samt Lars Lilholts ”Café Måneskin”.
Hun kommer selv fra en musikalsk familie med en far, der spillede harmonika, og hun og hendes søskende lærte at spille på stueorglet. De lærte dog ikke noder, men spillede efter becifringer og gehør. Til familiefester blev der altid blevet sunget og spillet, og stueorglet blevet senere skiftet ud med en guitar.
Fællessang somkulturmarkør Begrebet åndelig oprustning er i de senere år kommet på den politiske dagsorden. Det kan rumme mange betydninger – blandt andet en styrket bevidsthed om de værdier, vi er rundet af, større sammenhængskraft og modstandskraft i en urolig verden samt evnen til at navigere i en konstant nyhedsstrøm.
Også fællessang kan være en indgang til at styrke både åndelighed og fællesskab. Politikeren Bertel Haarder deltog den 16. oktober 2025 i Deadline på DR TV i en samtale om åndelighed, kultur og fællessang. Her sagde han blandt andet:
– Musik, sange og salmer rører ved sjælen på en anden måde end bare nogle tørre ord. Og så handler det om fællesskab; det er meget socialt at synge. Det er også noget, der skaber sammenhold i en nation.
Han fortalte videre: – Jeg er vokset op i Sønderjylland og er ikke sikker på, at danskheden dér havde overlevet uden Den Blå Sangbog, som svarer til Højskolesangbogen i dag. Der var censur, så nogle sider var blanke, men det gjorde ikke noget – for sangene kunne man udenad. Dét er kultur!
En aften for alle Sangaftenen kræver hverken sangtalent eller forberedelse – kun lysten til at være med. Arrangementet henvender sig til alle, der har et forhold til 90’ernes musik eller blot elsker at synge sammen med andre.
– Vi glæder os til en aften med nærvær, varme og masser af fællesskab. Det bliver en tur ned ad memory lane, siger organist Lasse Christensen.
Sangaftenen finder sted torsdag den 12. februar i Hellevad Kirke. Aftenen arrangeres af menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne.
Frimurerhuset i Brønderslev danner rammen om foredraget Engle og mirakler mandag den 9. februar om formiddagen, hvor Johnny Sort Jensen inviterer publikum med ind i en personlig fortælling om livets store spørgsmål.
BRØNDERSLEV: Foredraget kredser om liv, død, tro og håb og om de små og store mirakler, der kan opstå, når vi tør tro på noget større end os selv. Med udgangspunkt i egne oplevelser fortæller Johnny Sort Jensen om de uforklarlige øjeblikke, hvor lyset kan bryde frem, selv når alt synes håbløst.
Det er en fortælling om at finde mening i det svære, om håb midt i modgangen og om de kræfter, der kan vise sig, når livet tager en uventet drejning. Fremmødte kan se frem til et nærværende og eftertænksomt foredrag, der giver stof til refleksion længe efter sidste ord er sagt.
