Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Juleweekend på Dorf Møllegård

Lørdag den 14. og søndag den 15. december byder frilandsmuseet Dorf Møllegård traditionen tro inden for til juleweekend. 

I år er der både juleboder, brændte mandler, hjemmelavede æbleskiver, børneaktiviteter og julehygge. Begge dage er der oplæsning af juleeventyr og mulighed for at købe juletræ.

Løs julemysteriet og mød møllerkonen fra 1830 i vandmøllen, og mød museets frivillige møller i vindmøllen, som sættes i gang, hvis vejret tillader det. Gå på havenissejagt, mød familien Mølleskov, og køb din mandelgave i museumsbutikken.

Søndag kan du også smage øl fra Hjallerup Bryggerlaug og høre julemusik når musikere fra Kulturskolen optræder. 

Stuehuset er pyntet til rigtig 1930’er inspireret jul, og i både stuehus og foredragssal er der forskellige boder. Her er der rig mulighed for at sikre sig en unik julegave og samtidig få juleslikket i hus!

Børn kan besøge Nissebarometeret og finde ud af deres indre nisse. Er dit barn måske en skovnisse med grøn nissehue eller en skibsnisse med blå hue? Alle børn får en helt unik nissehue, lavet af Grønningens kreative team.

Populære artikler