
HJALLERUP: Østvendsyssel Højskolekreds sætter fokus på sundhedsreformen, når Kjeld Møller Pedersen gæster Hjallerup Kulturhus torsdag den 26. marts.
Sundhedsreformen er i fuld gang og ventes blandt andet at medføre 1.500 ekstra praktiserende læger frem mod 2035, flere praktiserende speciallæger samt etableringen af sundhedsråd, som siden januar har haft en central rolle i at føre reformen ud i livet.
I foredraget vil Kjeld Møller Pedersen give et overblik over reformens indhold og perspektiver og se nærmere på, hvad ændringerne kan komme til at betyde for borgere og sundhedsvæsen.




