Fodboldafslutning i Flauenskjold IF
Lørdag aften løb den årlige afslutningsfest for dame- og herresenior af stablen i Flauenskjold Kulturhus.
Fodboldformand Ib Sørensen bød velkommen og herefter fulgte den traditionelle præmieoverrækkelse.
Følgende modtog pokaler:
Damer: Ditte Andersen (fidus) og Camilla Sølvmose (træningsflid).
Oldboys: Morten Vanggaard (årets spiller).
Serie 5: Lucas Jensen (fidus) og Fredrik Dam (træningsflid).
Serie 2: Christian Kjeldsen (fidus) og Jeppe Lex (træningsflid).
Vandrepokalerne som årets spillere i Flauenskjold IF tilfaldt Staina Vestergaard hos damerne og Kasper Bisgaard hos herrerne.
Der var endvidere gaver til trænere og holdledere.
Herefter blev der serveret en lækker buffet og ellers festet aftenen i gennem.
Det har været en lidt blandet sæson hvor 1. holdet i serie 2 må en tur ned i serie 3 efter 8 sæsoner og 4 år i serie 1 og 2.
2. holdet rykkede i foråret ned i serie 5, men efter et ubesejret efterår vender man nu tilbage til serie 4.
Oldboys holdet blev nr. 2 i sin række og rykker dermed op i A-rækken.
Damerne sluttede efteråret på en flot 2. plads.
Tekst og fotos: IS