Midtvendsyssel Avis

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Midtvendsyssel Avis

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Brønderslev Kommune
Home›Brønderslev Kommune›Brønderslev Kommune går forrest med udvikling af nye rensemetoder

Brønderslev Kommune går forrest med udvikling af nye rensemetoder

By admin
9. oktober 2024
386
0
Share:

For at sikre vandkvaliteten i naturen intensiverer Brønderslev Forsyning nu indsatsen for sikker rensning af regnvand. Uponor Infra leverer specialdesignede rensebrønde, som skal rense regnvand fra et 20 hektar stort oplandsareal, før det udledes i et regnvandsbassin.

Som følge af stigende regnmængder installerer regnvandsspecialisterne Uponor Infra nu specialudviklede Vortex-brønde i Hjallerup. Brøndene er en del af en ny renseløsning, der sikrer langt mere effektiv rensning af regnvand, inden det ledes ud i naturen. Målet for Brønderslev Forsyning er at anvende bedre og mere effektive teknologier til rensning af regnvandet.

– Vi har længe søgt en løsning, der både sikrer bedre vandrensning og samtidig er økonomisk overkommelig. Den nye metode fra Uponor opfylder begge kriterier, og er samtidig meget nem at drifte, da en automatisk overvågning adviserer et kloakservicefirma, som derefter sender en slamsuger for at tømme brøndene. Det kunne ikke være nemmere, siger teknisk projektleder Peter Winther Hamborg fra Brønderslev Forsyning.

Avanceret teknologi til rensning af afstrømmende overfladevand
Vortex-brønde er en avanceret rensebrønd designet til at tilbageholde sedimenter og faste partikler, hvilket forhindrer forurenende stoffer i at nå det danske vandmiljø. For at sikre effektiv oprensing af afstrømning fra et 20 hektar stort oplandsareal for Hjallerup bymidte placeres brøndene opstrøms et vådt regnvandsbassin. Formålet er at sikre, at regnvandet, der ledes ud i bassinet, allerede er renset for langt størstedelen af de faste forurenende stoffer.

– Vi har tidligere anvendt traditionelle sandfangsløsninger, men med de nye brønde kan vi optimere renseprocessen betydeligt. Tidligere blev vandet renset efter at det var passeret gennem bassinerne, men nu renser vi det, allerede inden det når bassinet. Det reducerer behovet for rensning af selve bassinet, som tilfældet var tidligere. Dermed bliver rensningen langt mere effektiv og også økonomisk besparende, forklarer Peter Winther Hamborg.

Målinger skal sikre fortsat udvikling af rensningssystemer
De kommende år vil der blive gennemført målinger af brøndenes effekt for at evaluere vandkvaliteten ved bassinudløbene. Disse data vil være afgørende for den videre udvikling af fremtidens rensningssystemer.

– Målingerne skal danne grundlagt for en fremtidig vurdering af, hvor meget vi kan forlænge driftsintervallerne af vådbassin og dermed skabe besparelser for forsyningen. Det mest essentielle er, at målingerne påviser vandets kvalitet og forureningsgraden, før vandet udledes fra bassinet. Derfor er det af stor betydning, at Brønderslev Forsyning har set potentialet i Vortex-løsningen, siger Morten Albér Christensen.

Brønderslev Forsyning er klar over værdien af målinger, som kan dokumentere effekten af rensningssystemerne.

– Vi arbejder ud fra princippet om altid at finde de bedste løsninger til rensning af regn- og spildevand. Ikke blot for at overholde lovgivningen, men for at beskytte vores natur. Derfor var det oplagt for os at indgå samarbejdet med Uponor, så vi kan være med til at sikre udvikling og med analyse dokumentere de bedst mulige løsninger, siger Peter Winther Hamborg.

SEB

14

Læs hele ugens avis:
https://midtvendsysselavis.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0
FORENINGER DER ER HJEMMEHØRENDE I MIDTVENDSYSSEL
[smartslider3 slider="22"]
[smartslider3 slider="17"]
[smartslider3 slider="63"]
[smartslider3 slider="62"]

Følg os på Facebook

  • Facebook

Midtvendsyssel Avis

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 28 11 99
E-mail: mvavis@mvavis.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Midtvendsyssel Avis