Søndag den 4. maj blev der for første gang holdt Befrielsesgudstjeneste i Hjallerup Kirke om aftenen. Formanden for Østvendsyssel Garderforening Johnni Olesen deltog med fane. Kirkens kor Genklang medvirkede til alle fællessangene og gav flere indslag gennem gudstjenesten. Sognepræst Johannes Ernstsen læste i gudstjenesten et brev op fra en af frihedskæmperne, som nogle timer før sin henrettelse skrev til sine forældre og søskende og opmuntrede dem til at leve videre og ikke sørge over ham. Han takkede dem alle for, hvad de havde betydet for ham. Han længtes efter at komme til en bedre verden, hvor Jesus Kristus råder og regerer.
Inden den egentlige prædiken blev der sunget adskillige sange som: Det haver så nyligen regnet, Hvad var det dog der skete og En lærke letted. Sognepræst Johannes Ernstsens prædiken på befrielsesaften var fra Johs. evangeliet kapitel 10, vers 11-16 om hyrdemotivet, hvor der blandt andet står:
”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven kommer og lader fårene i stikken og flygter…
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig. Jeg sætter mit liv til for fårene…”
Sognepræsten sagde blandt andet i sin prædiken: ”Befrielsen skal fylde os med taknemmelighed. Det er ikke en selvfølge at være frie. Der er noget i den her verden, som ønsker at binde og holde os fanget. I dag kan vi føle os truet af magtfulde imperier, der prøver at binde og ødelægge lande ved bøllemetoder, trusler og rå magt.
Også på det menneskelige plan er friheden under pres. Friheden til at finde ro bliver presset af skærme og tjenester, der kalder på os.
Frihed er ikke en selvfølge. Hver grad af frihed, vi har, er værd at sige tak for. Jeg tror, at taknemmelighed er et af de første og stærkeste våben for at bevare vores frihed. For i vores taknemmelighed vender vi vores hjerter mod Gud og anerkender, at alt godt i sidste ende kommer fra ham. Hvis den taknemmelighed får lov at slå rod i os, så tænder den et lys – et lys som kan være med til at sætte os fri,” fortalte sognepræsten og sluttede:
”Vi har alle sammen brug for at blive sat fri. Vi har brug for, at der bliver sat lys i mørket i os og omkring os, og jeg tror på, at det er sandheden, den gode hyrde, som kan gøre det, og som kalder på os, finder os, når vi er faret vild, plejer vores sår og fortæller os den største sandhed – at Gud elsker os med en evig kærlighed, og vi har lov at leve i det lys.”
Under gudstjenesten blev der tændt lys i alle kirkens vinduer. Gudstjenesten sluttede med, at Kirkens kor Genklang gik syngende ud af kirken og fik overrakt fakler til at lyse op som afslutning på gudstjenesten.
Alle var enige om, at det havde været en meget stemningsfuld gudstjeneste, hvor 80 året for befrielsen blev fejret på en smuk og værdig måde.
ES
