Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Ny sognepræst indsættes ved festlig gudstjeneste

VREJLEV-HÆSTRUP: Der venter en særlig dag i kirkelivet, når Anette Kørner Lomborg indsættes som ny sognepræst ved Vrejlev-Hæstrup kirker søndag den 3. maj.

Indsættelsen markeres med en højtidelig gudstjeneste i Hæstrup Kirke, hvor menigheden får mulighed for at tage imod deres nye præst. Senere fortsætter markeringen i Vrejlev Kirke, hvor fejringen samler endnu flere deltagere omkring begivenheden.

For menighedsrådet er det en glædelig anledning, hvor man ser frem til at byde den nye sognepræst velkommen og tage hul på et nyt kapitel i kirkernes liv. Dagen bliver både en kirkelig handling og en fælles fejring, hvor lokalsamfundet kan mødes.

Efter gudstjenesten inviteres alle til fælles frokost i sognegården, hvor der er mulighed for at hilse på den nye præst og være sammen i uformelle rammer.

Alle er velkomne til at deltage i den festlige indsættelse.

Anette Kørner Lomborg 

Anette Kørner Lomborg kommer fra en stilling som sognepræst i Nibe-Vokslev sogn. Hun har dog boet i Aarhus og har på den måde været pendlerpræst i de tre år hun har været der.

Anette er opvokset i Esbjerg og flyttede som ung til Strandby med sine forældre. Hendes mand stammer fra Hørby og parret har boet i Hjørring i 20 år og i Aarhus i 10 år nu. Hun er uddannet lærer og har senere arbejdet som kateket – det vi i dag kender som kirke- og kulturmedarbejder i Hjørring – inden hun, som ret voksen, begyndte at læse teologi.

Hun er 53 år og flytter snart med sin mand, Kristian ind i præsteboligen i Vrejlev-Hæstrup sogn. Parrets tre børn er voksne er fordelt med en søn på 27 år i Aalborg og to piger på 21 og 24 år i Aarhus.

Anette glæder sig til at blive sognepræst og tage del i lokalsamfundet og lære sit nye sogn at kende.

KØH2

Populære artikler