
BRØNDERSLEV: Der er taget fat på rigtig mange opgaver her i det nye år med et forholdsvis nyt ældreråd.
Vi har lagt en fin årsplan for, hvilke opgaver vi gerne vil tage fat på og følge op på i det indeværende år, udtaler den genvalgte formand Inger Møller Nielsen. Det første vi tager fat på sammen med kommunen er at arrangere nyvalg til kommunens seks plejehjemsråd. Det sker her i løbet af april måned, og vi håber mange har lyst til at lade sig vælge til den opgave. Man kan læse mere om valget i de lokale ugeaviser.
Politi og ældre borgere
Ældrerådet havde på det seneste møde besøg af det lokale politi, der havde tilbudt sig for at snakke om røveri hos ældre – både personligt og digitalt røveri. Vi fik en meget fin gennemgang af de forskellige tricks, der bliver brugt for at for folk til at falde i fortæller, Inger Møller Nielsen. Især ældre borgere hopper lige i med begge ben, kunne politiet berette om. Opfordringen er helt klart – svar ikke på mails/SMS der er kryptiske – udlever aldrig dine kontonumre – tro aldrig at banken møder op på din privatadresse osv. Det er alarmerende hvor mange der bliver snydt bare i vores kommune, men opfordringen fra politiet er – at hvis du er blevet snydt så meldt det straks til politiet, det må aldrig bliver flovt.
Fokus på budgettet
Det næste ældrerådet tager fat på, er at være på banen omkring næste års budget, som stille og roligt tager form her henover foråret. Vi er meget opmærksomme på, hvor vi skal fokusere med hensyn til økonomien på hele ældreområdet siger Inger Møller Nielsen.
Møder med udvalgs-formændene
Derudover planlægger ældrerådet en runde med de forskellige politiske udvalgsformænd for at sikre, at vi bliver hørt og får mulighed for at ytre os om de ting, der især vedrører ældre borgere. Det handler om tilgængelighed – mobilitet – kultur – beredskab og selvfølgelig hele plejesektoren slutter Ældrerådsformand Inger Møller Nielsen.




