
Formand for Hjallerup Handels- og Erhvervsforening Thomas Olsen aflagde ved generalforsamlingenden 20. marts beretning:
Jeg vil starte min beretning med at takke min bestyrelse for et godt og tæt samarbejde, vil nævne vores 2 suppleanter Anette og Daniel, tak for deltage i bestyrelses møder, dejligt med et par suppleanter der tager aktivt del i vores arbejde.
HHE har i 2024 lavet mange gode arrangementer
Open By Night i maj – velbesøgt arrangement med mange folk i byen og travlhed i byens butikker.
Påske Jagt – hyggelig konkurrence hvor vi får børn og voksne rundt i byen og chance for at vinde gode præmier.
Torve Lørdage den anden lørdag i måneden fra juni til september – vejret har indimellem drillet os lidt, men altid hyggeligt med folk og aktivitet i vores center. Stor ros til Kasper fra bestyrelsen som er tovholder og manden bag vores torvelørdage. I år er det meningen at vi vil tilføje mad og lidt ekstra aktivitet til vores torvelørdage, så sidder nogen af jer med en idé eller lyst til at komme og præsentere jer skal I bare gribe fat i Kasper eller en af de andre fra bestyrelsen.
Halloween – Lørdag v. Arkaden, børn ifølge med en voksen kan lave deres eget græskar, efterfølgende pyntes centret med græskar, altid hyggeligt.
X-Mas By Night i november – vores start på julen starter, vanen tro, med X-Mas By Night sidst i november. Julebelysning tændes, vi har den RIGTIGE julemand til at komme og tænde juletræet, vi deler slikposer ud til børn (flere og flere for hvert år, imponerende) hestevognskørsel, brændte mandler, byens pengeinstitutter byder ind med hygge og konkurrencer, tak for det.
Julebelysning
Ingen jul uden vores fantastiske frivillige. Vi er så heldige at have et korps af frivillige, der arbejder flere måneder inden lyset sættes op, arbejder med det undervejs og piller det ned når julen er slut. Der skal lyde en KÆMPE tak til de frivillige, uden jer ingen julebelysning.
De frivillige har i år været lidt udfordret, HHE har investeret i ny belysning, rensdyr og nye kæder. Det har betydet ekstra arbejde samtidigt med at noget af det gamle belysning har drillet.
Det har givet ekstra arbejde og udfordringer. Kan fortælle jer at de frivillige startede med at arbejde med dette års julebelysning for en måneds tid siden. Så der knokles med tingene.
Belysning er dyrt og vi har været nødt til at foretage nye investeringer for at holde liv i vores belysning. HHE har lavet en en konto og QR kode hvor pengene går til belysning og aktivitet.
I HHE, kan kun opfordre erhverv og byens borgere til at give en skærv så vi kan blive ved med at lyse byen smukt op i november og december.
Hjallerup Julespil
– ingen jul uden vores julespil som er en fast del af vores aktiviteter i november/december.
Julespillet fungerer, vores kunder er glade for det, man kan for forholdsvis små penge brande sin egen virksomhed og byen. Endnu en god grund til at være medlem af HHE.
Tak til Ulla for at lægge mange kræfter i Hjallerup julespil.
Vi har i nogen år haft Lars Olsen til at hjælpe os med at lave arrangementer. Lars meddelte ved årsskiftet at han ikke længere kan få arbejde og tid til at gå op med fortsat at lave vores arrangementer. Der skal lyde en stor tak til Lars for et godt stykke arbejde.
Hjallerup midtby
En anden ting der har fyldt meget de sidste par år er planerne omkring forskønnelse af Hjallerup midtby. Flere af os har deltaget i masser af møder i Midtby Rådet. Vi har skudt os ind på, hvad vi ønsker for midtbyen. Det er endt op i at Arkitektfirmaet Lapland er kommet med et projekt for Hjallerup midtby. Vi går nu utålmodigt og venter på at der kan rejses penge, der søges fonde, så vi kan komme i gang.
Det er ingen hemmelighed at vores center er slidt og trænger til en kærlig hånd. Vi føler uden tvivl at det er ved at være Hjallerups tur når man ser hvad der er sket i andre byer i kommunen.
Hjallerup er en af de byer med størst vækst ikke bare i kommunen men på landsplan, det burde også afspejle sig i midtbyen.
En by i vækst
Som sagt er Hjallerup en by i vækst, vi har masser af folk som vil byen og vores butikker og erhverv. Der er mange folk der handler lokalt, og tak for det. Men tror godt vi kan blive endnu bedre til at fortælle folk om vigtigheden af at handle lokalt og bruge det lokale erhvervsliv. Hvis ikke man bruger det lokale butiks- og erhvervsliv, så er der heller ikke nogen til at sponsere dig og dit barns sports- og fritidsaktiviteter.
HANDEL LOKALT, DET BETYDER MERE END DU TROR.
Jeg syntes at Hjallerup by har gang i mange gode og spændende tiltag og vi i HHE arbejder videre med at lave bedst mulige aktiviteter og arrangementer for vores medlemmer og kunder. Når det er sagt skal I endelig komme til os hvis I sidder og brænder inde med gode ideer eller lyst til at bidrage. Det vil vi tage imod med kyshånd.




