I gamle dage sagde man i Vendsyssel, at der var langt til Gud, men der var længere til kongen i København. Men er der noget særligt ved os? Er der en særlig vendelbokultur? Hvad består den mon af? Og hvorfor er den der?
ØRUM: Overskriften er et citat fra en af de embedsmænd, som man aldrig har haft den store respekt for i Vendsyssel. Om vendelboer er et mere særpræget folkefærd end andre, og om kulturen er unik, vil Mogens Leth Gregersen fra Hjallerup causere lidt over, og der falder et par historier til at underbygge hans påstande.
Mogens Leth Gregersen blev født i 1957 i Ajstrup, opvokset på landet og med mange aner i det østlige Vendsyssel. Han er uddannet skolelærer og leder, og var de første seks år ansat på Sulsted Skole, inden han var med til at starte Efterskolen i Bakkerne (Hammer Bakker) i 1987, den blev i 2006 til Try Efterskole, da skolen flyttede dertil. Han var skolens forstander fra 1992 til 2018, hvor han gik på pension.
Han har haft en livslang interesse for lokalhistorie, og særligt den østlige del af Vendsyssel, qua opvæksten i og ved Hammer Bakker. Har været indblandet i lokalhistoriske udgivelser, og var redaktør af Barn af Vendsyssel i 20 år. Desuden aktiv i utallige sammenhænge i forenings- og frivilligdanmark, tidligere mest i idrætssammenhæng, og med alderen mere i velgørenheds- og humanitære sammenhænge.
Porten til Vendsyssel
Bakkeøen Hammer Bakker spiller en væsentlig rolle i koloniseringen af det østlige Vendsyssel, hvilket er udgangspunktet for Mogens Gregersens foredrag. Oldtidsvejene gik herigennem, og forbandt blandt andet Sæby med Aalborg over Hundslund og Voergaard. De holdt sig langt op i tiden, og det vides med sikkerhed, at adskillige danske konger med deres følge, ofte er kommet igennem bakkerne i forbindelse med Norgesrejser, men også for at besigtige Hals Skanse. Frederik IV har taget turen for at besøge sin mor, Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, på Dronninglund Slot.
I 1644 var Danmark i krig med Sverige, svenskerne stod ved Limfjorden i januar 1844, og Lars Pedersen Dyrskjøt fra Aagård i Ørum og Jens Høeg fra Vang var nogen af egnens ledere, der ville forsvare Vendsyssel ved at sørge for, at Svenskerne ikke kom over fjorden. Det lykkedes dog ikke, og Dyrskjøt og mange mænd fra egnen blev dræbt. Dyrskjøt blev 84 år, og ligger begravet på Ørum Kirkegård.
Kongevejene til Hjørring og Sæby mistede først deres kraft efter 1840, da der blev lavet nye landeveje uden om bakkerne.
Mød Mogens Gregersen og hør mere tirsdag den 16. januar 2024 i Ørum Kultur- og Forsamlingshus. Der er gratis entré.
Arrangementet finder sted i samarbejde mellem menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne og Klokkerholm Borgerforening.
LC
