Udsigt til Rema 1000 i Dronninglund
Dronninglund: Tredje gang er lykkens gang.
Siden 2017 har dagligvarekæden Rema 1000 undersøgt mulighederne for at etablere en forretning i Dronninglund, men de placeringer, som kæden anser som de optimale, er to gange blevet afvist af Brønderslev Kommune, fordi placeringerne ligger udenfor et vedtaget centerområde i Dronninglund.
Nu ser det imidlertid ud til at det vil lykkes butikskæden at opføre en butik i byen, dog på en helt tredje placering og denne gang indenfor det vedtagede centerområde.
Rema 1000 har ønske om at etablere en butik på 1.200 kvm og desuden en parkeringsplads med 95 pladser i forbindelse med butikken.
Der er dog stadig mange detaljer, der ikke er på plads, så ingen ved hvornår butikken opføres eller hvornår den åbner, men nu er der i hvert fald opnået enighed mellem dagligvarekæden og Brønderslev kommune, så der er basis for, at projektet kan komme videre, skriver Nordjyske.
KØH2