Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Sogneeftermiddag med Astrid Lindgrens liv og fortællinger

Onsdag den 4. februar inviteres der til sogneeftermiddag i Sognegården, hvor eftermiddagens tema er Astrid Lindgrens liv og fortællinger – med tro, håb og kærlighed.

Brønderslev: Foredraget holdes af Annette Elmbæk Kassow, som tager deltagerne med ind i livet og forfatterskabet hos den folkekære svenske forfatter Astrid Lindgren. Det bliver en eftermiddag med både fortælling, refleksion og genkendelse – og med fokus på de værdier, der præger Astrid Lindgrens bøger og livssyn.

Astrid Lindgren havde et liv med store udfordringer. Som ung måtte hun rejse langt hjemmefra for at føde sit barn i Danmark og i en periode have barnet i pleje, mens hun uddannede sig for at kunne forsørge ham som enlig mor. Disse erfaringer kom til at præge både hendes liv og hendes måde at fortælle historier på.

I foredraget fortælles der om Astrid Lindgrens egen barndom, om eventyrene, bibelhistorierne og de for­tællinger, hun hørte fra sin far – og som senere blev omsat til et forfatterskab fyldt med liv, humor samt tro, håb og kærlighed. Det var blandt andet datterens opfordring: “Mor, fortæl en historie”, der blev startskuddet til figurer som Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og mange andre klassikere, der stadig læses og elskes af både børn og voksne.

Sogneeftermiddagen byder udover foredraget også på fællessang og et hyggeligt kaffebord, hvor der er god tid til samvær og samtale.

Populære artikler