Skrald eller ressource? Derfor sorterer vi affald
Affaldssortering er i løbet af de seneste par år begyndt at fylde mere og mere i den almene danskers bevidsthed. Du har sikkert også selv lagt mærke til, at der gradvist er kommet flere reklamer og kampagner, der opfordrer dig til at sortere dit affald. Nedenfor kan du blive klogere på hvorfor.
Nem sortering
Stort set alle husholdninger i Danmark har adgang til affaldsspande, som hver især er dedikeret til en vis form for affald. Hvis du er husejer, kan du som regel bestille spandene gennem kommunen. Bor du i lejlighed, omfatter din gård sandsynligvis spande til både papir, plastik, metal og bioaffald. Og bruger du spande til affaldssortering, kan du nemt sortere dit affald direkte i køkkenet og nøjes med at gå ned med affaldet, når spandene er fyldt.
Den effektive proces
Når du sorterer dit affald hjemmefra i stedet for at overlade sorteringen til behandlingsanlæg og genbrugsstationer, er du med til at skabe en mere effektiv sorteringsproces. Affald, der allerede er sorteret, er typisk renere end affald, der har ligget sammen med andre materialer, siden det blev smidt ud. Derfor giver dette affald også materialer af højere kvalitet til genbrug.
De nye produkter
Sorteret affald kan bruges i forbindelse med fremstillingen af nye produkter, hvilket blandt andet gavner økonomien ved at bidrage til etableringen af flere arbejdspladser inden for genbrugsindustrien. Genbrug bliver mere og mere almindeligt, og mange danske produktionsvirksomheder har på den ene eller den anden måde også for længst inkorporeret genbrug i deres i deres arbejdsgang.
Ven af naturen
Genbrug er god ven af naturen. Materialer som særligt plastik kræver færre ressourcer at genbruge end at fremstille fra nyt. Affaldssortering hjælper med at reducere udledningen af skadelige drivhusgasser, og derfor kan du være sikker på, at du gør dit for at passe på naturen, når du sorterer dit affald korrekt.