Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Realklassen fra 1975 fejrede jubilæum på Hjallerup Kro

En gammel realklasse fra 1975 på Hjallerup skole kunne i år fejre jubilæum. Gennem de mange år har klassen været sammen hvert femte år. Dog var året 2020 en undtagelse, hvor alle var ramt af de mange corona-restriktioner.

Søndag den 22. juni var 14 ud af 20 elever mødt op på Hjallerup kro kl. 12 til frokost. Derefter gik turen til Østermarken, hvor Sigrid Aaen bød på kaffe og kagedessert.
Der blev udvekslet mange minder og set fotos fra skoletiden på Hjallerup skole. Der var billeder fra deres tur til Bornholm, Samsø og Østrig og mange andre minder.
To af lærerne fra deres skoletid var mødt op: Kaj Steen, som var klasselærer, og deres engelsklærer Steen Jørgensen. De fleste af de gamle elever bor stadig i Nordjylland. Alle deres gamle lærere var inviteret, men kun to kunne komme. Skoleinspektøren på det tidspunkt var Jens Østergaard, som er død for adskillige år siden.
Det blev et hyggeligt gensyn og et håb om at kunne mødes igen om fem år.

ES

Populære artikler