Midtvendsyssel Avis

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Distribution
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Midtvendsyssel Avis

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Agersted
    • Asaa
    • Brønderslev
    • Dorf
    • Dronninglund
    • Hellevad
    • Hjallerup
    • Klokkerholm
    • Voer
    • Ørum
    • Nordjylland
    • Vendsyssel
    • Politirapport
  • Kalender
  • Info
  • Distribution
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
ØrumHellevadKlokkerholm
Home›Ørum›Oplev et program med musik, foredrag og fællessang

Oplev et program med musik, foredrag og fællessang

By admin
3. juli 2024
290
0
Share:
Lars Jakobsen Trio.

Hvis du elsker musikoplevelser, folkeoplysning og fællessang, så tilbyder Hellevad og Ørum Kirker et attraktivt kulturprogram allerede fra august måned. 

KLOKKERHOLM/ØRUM: Allerede nu kan man orientere sig i kulturprogrammet fra Hellevad og Ørum Kirker via deres hjemmeside, og der er planlagt mange spændende arrangementer, som er værd at deltage i.

– Vi har tilrettelagt et alsidigt kulturprogram for andet halvår i begge sogne, hvor man kan opleve en række fine kirkekoncerter, spændende foredragsaftner og synge med, når vi spiller op til fællessang, fortæller organist Lasse Christensen. Han er også formand for aktivitetsudvalget under menighedsrådet og står for planlægning og tilrettelæggelse af arrangementerne.

Han oplyser desuden, at der i det første halvår af 2024 samlet set har været knap et 1000 deltagere til koncerter, sogneaftner og fællessangsarrangementer, fordelt på 15 begivenheder.

Det sker frem til nytåret
I august afholdes tre sommerkoncerter: En sommer­matiné med to naboor­ga­nister, en udendørs café­koncert i forbindelse med ’Open by Night’ i Klokkerholm og et gensyn med Lars Jakobsen Trio, der gav en forrygende koncert sidste efterår. I efterårsmånederne afholdes sogneaftner og med følgende temaer: danskhed syd for grænsen ved tidligere provst i Sydslesvig, Viggo Jacobsen; Aalborg Klosters 600-års historie ved klosterforstander Flem­ming Møller Mortensen; og folkesygdommen stress og livet i almindelighed ved foredragsholder Hans Bilde Jacobsen.

Kirkekoret medvirker dels til en fællessangskoncert, høst- og stillegudstjenester og julekoncerten i december, og organist Lasse Christensen spiller to gange aftenmusik i skumringen med temaerne ’Små klassiske perler’ og ’Blomstre som en rosengård’. Disse koncerter varer blot 30 minutter og er blandt andet en anledning til at besøge kirken efter fyr­aften og nyde lidt fredfyldt musik.

Der afholdes kirkekoncerter med dels koret ’A Peace of Cake’, der er et rytmisk voksenkor fra Vesthimmerland, og dels duoen Jeanet & Rune – to store stemmer der synger musik fra musicals, operetter og film. De ledsages af Lene Rom Frederiksen på klaver.

Til december er der traditionen tro spejdergudstjeneste i Hellevad Kirke, som afrunder julemarkedet i hallen, og adventsgudstjeneste med juletræsfest for hele familien i Ørum. Her dukker muligvis også en meget travl mand op, der er iklædt en rød frakke og hue.

Menighedsrådsvalg
Midt i september skal der tilmed afholdes valgforsamling i begge sogne, da der skal vælges et nyt menighedsråd for en toårig periode. Der skal vælges fem medlemmer fra Hellevad Sogn og fire medlemmer fra Ørum Sogn, samt to suppleanter fra begge sogne. Den nye valgperiode træder i kraft første søndag i advent.

– Vi glæder os meget til at byde velkommen til et begivenhedsrigt efterår i sognene, afslutter Lasse Christensen.

Red.

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0
FORENINGER DER ER HJEMMEHØRENDE I MIDTVENDSYSSEL
FOF bannerannonce
Små annoncer3
Små annoncer7
Små annoncer4
Netannonce
Hjallerup Optik - Til hjemmeside
Store annoncer6
Store annoncer5
Hjemmeside
Web
Små annoncer
Små annoncer2
Store annoncer4
Store annoncer3
Store annoncer2
Store annoncer
ØMCC-1

Følg os på Facebook

  • Facebook

Midtvendsyssel Avis

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 28 11 99
E-mail: mvavis@mvavis.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Midtvendsyssel Avis