
Mandag den 23. juni afholdt centerrådet OL på Stengården. Der var ca. 50 deltagere både fra byen og plejecentret.
Der blev dystet på hold i forskellige discipliner som dåsekast, stigegolf og fodbold. Der var medaljeoverrækkelse og roser til de tre bedste hold.
Til slut var der pølser fra pølsedrengenes pølsevogn. En dejlig dag med konkurrence, grin og lidt godt til maven.






