Et mindre publikum havde fravalgt diverse andre fredagssysler og – deltog i generalforsamlingen hos Hjallerup Musikforening. Én af de faste ingredienser er så gratis koncert efter generalforsamlingen, og i år var navnet på plakaten så Karl Kristian, som havde fundet vej fra Hvide Sande til Kulturhuset i Hjallerup.
Han kom, sang og fortalte, så publikum sad åndeløst og lod sig hensætte i hypnotisk tilstand blot afbrudt af talrige klapsalver, som helt spontant slap den indre begejstring løs. Sjældent er et publikum blevet taget så meget om hjertet som denne aften, hvor vi fik lov at opleve, hvordan Karl Kristian havde udviklet sig fra barn til voksen og sat det helt i tekst og musik.
Det var tydeligt, at holder man Karl Kristian op mod eks. Allan Olsen, Niels Hausgaard og Poul Krebs, så er der masser af lighedspunkter i musik- og tekstopbygningen samt performance, og her Nordenfjords kan vi jo godt lide, at performere underspiller lidt.
En barndom i et indre missions samfund i Hvide Sande med den religiøse kontante tillid til troen var udfordret op igennem teenage årene, og de mange sammenstød med lokalsamfundet havde Karl Kristian taget til konstruktiv efterretning og fulgt sin indre stemme, uden at bryde med fortiden. Evnen til at lytte og lære samtidig med at kombinere med egne mål og drømme, ja – alt det var nu de senere år blevet pakket sammen med musik i en stribe af smukke sangtekster og iørefaldende musik. Brydningstiden illustrerede Karl Kristian med de fem meter, der var mellem Helligåndskirken og værtshuset ”Æ Karklud” – to institutioner, som til trods for den skærende kontrast alligevel havde mange sammenfaldende elementer, som Karl Kristian så levende illustrerede med et glimt i øjet.
Det er svært at sætte en betegnelse på Karl Kristian. Kombinationen af singer/songwriter, troubadour og fortæller er mangfoldig. Hans jordbundne og ydmyge stil kombineret med lune og humor rammes sluttelig af med en altovervindelig kærlighed til livet. Det skinner virkelig igennem, både i tekster og performance.
Når roserne til Karl Kristian deles ud skal jeg ikke glemme hans medvirkende musikere. Han har samlet nogle af landets bedste folk til at drysse yderligere kræs på musikken. På tangenter ingen ringere end vel Danmarks ypperste på området, Palle Hjorth, som i et par enkelte numre – bl.a. ”Håbet, jeg har fået” – for alvor viste, hvor effektfuldt han kan supplere og inspirere. Endvidere var Søren Poulsen den taktfaste på trommer og Henrik Poulsen på bas med til at sikre det høje niveau i musikken.
Hvor ærgerligt, at så mange gik glip af denne aften i Hjallerup. Jeg havde gerne undt et par hundrede flere at få den oplevelse med sig, for det var en af de absolut bedre aftener i musikforeningen, som allerede igen den 28. marts kan byde velkommen til endnu en spændende sanger – Anna David. Jeg vil anbefale dig at komme med.
Tekst og fotos: Bo Christensen, pressefotos.dk
