Nordjysk fotograf optaget i Kunstnerkollektivet i Dronninglund
Dronninglund: Søndag den 3. november var der fernisering hos Kunstnerkollektivet på Slotsgade 2 i Dronninglund, hvor fotografen Frede Hansen blev fejret som nyt medlem af kollektivet.
Frede Hansen vil fremover udstille en række fotografier med motiver fra Nordjylland, og til ferniseringen kunne gæsterne få et første blik på hans værker, herunder fotografier med motiver fra Dronninglund.
Under sin velkomsttale udtrykte Bent Christensen stor glæde over at have Frede Hansen med i kollektivet. Han nævnte, at det er første gang, fotografier indgår i udstillingen, og han fremhævede sin begejstring for Fredes motiver fra Aalborg.
Arrangementet blev vel modtaget med deltagelse af knap 50 mennesker, som viste stor interesse for den nye kunstner og hans værker.
SEB