Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Kim Larsen-hyldest i Vrå

Vrå: Publikum kan se frem til en sommeraften med velkendte sange og fri entré, når Vrå Kirke inviterer til friluftskoncert på kirkens plæne torsdag den 6. august.

Det er bandet Version 1.0, der står på scenen med koncerten ”Tak for sangen – en hyldest til Kim Larsen”, hvor publikum bliver taget med gennem den folkekære musikers store sangskat.

Ifølge arrangørerne byder koncerten på en musikalsk rejse gennem Kim Larsens univers med sange, som gennem årtier har samlet generationer og fortsat er blandt de mest elskede i dansk musik.

Koncerten afvikles under åben himmel på plænen ved kirken i Lunden. Der opstilles et begrænset antal bænke, men gæsterne opfordres til selv at medbringe en stol eller et tæppe, så de kan nyde koncerten i komfortable omgivelser.

Der vil desuden være mulighed for at købe øl, vand og rosévin under arrangementet, mens selve koncerten har gratis adgang.

Friluftskoncerten arrangeres af Vrå Menighedsråd med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel og er en del af kirkens sommerprogram.

Populære artikler