Julemusikgudstjeneste med vokalgruppe

Midt i december medvirker vokalgruppen Prima Vista til julemusikgudstjeneste i Hellevad Kirke i Klokkerholm.
KLOKKERHOLM: Ordet advent er af latinsk oprindelse – af adventus, som betyder “ankomst”, og af advenire, der betyder “ankomme”. Det er som bekendt Kristi ankomst – forventningen om hans komme – der fejres i adventstiden.
Som et forskud på julens glæder afholdes der en julemusikgudstjeneste i Hellevad Kirke, hvor vokalgruppen Prima Vista medvirker under ledelse af organist Lasse Christensen. Det bliver en lidt anderledes gudstjeneste, da der ikke medvirker en præst, og læsninger og bønner varetages af lægfolk. Der bliver dog ingen prædiken eller nadverfejring, men ellers vil gudstjenestens form være genkendelig fra den sædvanlige klassiske søndagshøjmesse.
– Koret synger både sange til advents- og juletiden, hvor de fleste korsange vil være kendt af mange. Undervejs vil der også være fællessalmer, som menigheden kan synge med på – ligesom til en almindelig søndagsgudstjeneste, fortæller organist Lasse Christensen, der også spiller flere forskellige orgelbearbejdelser over salmen Dejlig er jorden.
Julemusikgudstjenesten finder sted søndag den 14. december i Hellevad Kirke.

