Jul på Keramisk Værksted
Keramiker Jette Abildgård, Klokkerholm byder alle indenfor på sit værksted, der netop nu er ekstra fyldt med flotte julekreationer.
Den tilhørende udstilling, stråler af hvidt porcelæn dekoreret elegant med guld, De udstillede værker og juleemner er skabt i Jette Abildgårds hænder og færdigproduceret på hendes værkstedet på Hornshøjvej i Klokkerholm.
Unikating i mange afskygninger såvel store som små. Her er smukke ting lige fra værtindegaver til større unikaskulpturer.
Jettes meget kendte ”Hvide Verden” hvor især håndlavede hvide porcelænsengle præger udstillingen (de første blev produceret ca. omkring 1980). Denne model har været, og er stadig et eftertragtet samlerobjekt. Flere af de senere års modeller er kun skabt i et begrænset antal og selvfølgelig markeret med det aktuelle årstal.
”Årshjertet 2024” er gennem de sidste 13 år blevet et mere og mere eftertragtet samlerobjekt grundet det varierende design år for år. De senere udarbejdelser er udelukkende sket på Jette Abildgård eget værksted, hvilket har reduceret oplagene p.g.a. arbejdsmængden i eget hus. Men det er de ikke blevet mindre populære af. Opgaven for Jette er mere at klare efterspørgslen.
Julehumøret får et godt nyk opad, når man lægger turen forbi og ser det store udvalg i bl.a. porcelæn med guld-dekorationer på, syngende engle, juleduer, juleophæng, ornamenter, skåle og ja, det skal ses, og det er det, hun nu indbyder alle til. Se værksted og udstilling på samme tid. Så nærmer julen sig.