Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Fokuser på din søvn: hvad er vigtigt for god søvn?

Får du egentlig nok søvn? Rigtig mange danskere får ikke altid helt de timer, de egentlig har brug for. Søvn er vigtigt. Du kender garanteret godt de dage, hvor du vågner uden egentlig at føle dig udhvilet. En enkelt nat på den måde kan man godt overleve, men er det gentagne gange, du oplever, at du ikke får sovet nok, påvirker det efterhånden din hverdag.

Men hvad påvirker din søvn? Det kan være mange forskellige ting. Det kan være rent praktisk i form af din seng; har du egentlig en dyne og en pude, der passer til dig, og hvordan er madrassen? Man skal ikke undervurdere, hvor meget det betyder, om madrassens hårdhed passer til din kropstype og -vægt. Men der er også mange andre ting, der kan spille ind på din søvn.

Andre faktorer, der påvirker søvn
Føler du aldrig helt, at du kan finde ro? Det kan være, du ligger og vender og drejer dig, før du efterhånden får noget søvn. Det er forstyrrende, når man bare ligger i sin seng og gerne vil sove, men det ikke rigtigt hjælper noget at lukke øjnene.

Der er forskel på folk. Det siges generelt, at voksne skal have mellem syv og ni timers søvn hver nat, men det er meget individuelt, om du har brug for de syv eller ni. Jo yngre, man er, jo mere søvn har man typisk også brug for, hvorfor blandt andet babyer og børn skal have noget mere end de otte timer.

Er du god til at give dig selv ordentlige søvnforhold? Det er nødvendigt, at du har en ordentlig struktur for, hvordan du sover. Find et fast tidspunkt, du går i seng på, og et fast tidspunkt, du står op – og undgå at ændre alt for meget på det i weekenderne. Så er der basis for bedre søvn.

Populære artikler