Dyrehandel og dyrenes Zoopermarked – alt til kæledyr

Dronninglund Dyrehandel finder man på Stationsvej 14 i Dronninglund. Butikken er et Zoopermarked med et stort udvalg i foder og tilbehør til alle typer kæledyr.
Da Akvariekælderen – Dyrenes Zoopermarked i 2006 åbnede i et lille butikslokale på Hjørringvej 1 i Frederikshavn, havde de ikke forventet at forretningen lynhurtigt fik en meget stor kundekreds, så de måtte ud og finde større og mere egnede lokaler. Derfor lejede de i 2007 Akvariehulens gamle lokaler, Søndergade 52 i Frederikshavn.
I 2013 besluttede de at lave en online dyrehandel. Vi har en masse at byde på i forhold til at have en seriøs og faglig tilgang til udvælgelse af produkter, god kundeservice, vejledning og indkøb, fortæller indehaver Mette Lykkenshede.
Da lokalerne i Frederikshavn ikke var handicap venlige og også hurtigt blev for små til virksomheden, besluttede de at åbne en butik mere. Så i 2015 åbnede Dronninglund Dyrehandel, Nordjyllands største dyrehandel med gnavere, akvariefisk, fugle og reptiler.
I dag holder Dronninglund Dyrehandel til i det, der engang var Fakta og lokalerne er helt perfekte. Mette bor lidt udenfor Dronninglund, så det var oplagt, at flytte butikken nærmere på bopælen.
Butikken er handicapvenlig og er indrettet så alle kunder kan gå direkte ind og kan komme rundt i butikken. Indehaver kan ekspedere i alle afdelinger, da alt er indrettet sådan, at hun kan komme rundt i sin kørestol, som hun færdes i efter en trafikulykke.
Dronninglund butikken er 4 gange større end butikken i Frederikshavn og de har derfor mulighed for større vareindkøb, så deres kunder altid kan regne med kvalitet for pengene. I juli 2017 valgte de at lukke Akvariekælderen i Frederikshavn, idet indehavers handicap umuliggjorde at hun selv kunne komme i butikken i Søndergade.
Stort udvalg
I butikken og online finder du et stort udvalg i foder og tilbehør til alle typer kæledyr. De tilbyder fri fragt ved køb over 500 kr. og har åbent alle ugens dage, undtagen søndag. Desuden har de osse et stort udvalg i gnavere, fugle, akvariefisk og reptiler, men dem sælger de kun ved fysisk afhentning i butikken og råd og vejledning er obligatorisk.
Vi bestræber os på at have kvalitetsprodukter til yderst konkurrencedygtige priser, fortæller Mette.
Vi sætter dyrevelfærd i højsædet og gør meget ud af at du som kunde får den rette vejledning, fortæller Mette. Vi har en stor viden om dyr og er altid tilgængelig i forhold til rådgivning. Butikkens fem medhjælpere er alle folk, der har dyr i hjemmet og vi har alle stor erfaring indenfor området.
Bygger på ærlighed og seriøsitet
Dronninglund Dyrehandel – Dyrenes Zoopermarked bygger på ærlighed og seriøsitet. Vi sælger ikke produkter, som vi ikke selv kan stå inde for, fortæller Mette.
Vores fornemste opgave er, at finde netop de produkter, som er bedst til dit kæledyr, og at du som kunde føler dig tryg ved at handle hos os, forsikrer hun.
KØH2