Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Brønderslev Kommunes børn går sammen for børn i Uganda

Gå en tur og hjælp med at samle ind til fejl- og underernærede børn i Uganda. Sådan lyder budskabet når DR B&U og en række samarbejdspartnere fra den 8. januar engagerer landets børn og unge i den gode sags tjeneste. Novo Nordisk Fonden donerer 20 kr. til Danmarks Indsamling for hver gået kilometer, der registreres på dr.dk/vigårsammen.

Fra den 8. januar til den 3. februar har skoler, børnehaver, biblioteker og FDF-kredse i Brønderslev Kommune mulighed for at engagere byens børn i at gå ture sammen. Hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling. Lørdag den 3. februar afsløres det i den første time af Danmarks Indsamling-showet på DR1, hvor mange kilometer børnene samlet har gået for Uganda.

Børnenes Danmarks Indsamling giver alle Danmarks børn mulighed for at bidrage til den årlige Danmarks Indsamling. Det skal nemlig ikke kun være de voksne, der får glæden af at samle ind til et godt formål. Børnene i Danmark kan også gøre en forskel for andre. Derfor opfordrer DR Lær, Ramasjang og Ultra, FDF, Dansk Skoleidræt og landets biblioteker de yngste danskere til at samle ind til Børnenes Danmarks Indsamling 2024.

”På Brønderslev Bibliotek vil vi gerne opfordre alle kommunens børn til at gå med for den gode sags tjeneste,” fortæller børnebibliotekar Jette Madsen. ”Vi har desuden lavet en udstilling på biblioteket i Brønderslev, hvor børnene kan blive klogere på, hvad nødhjælp og fattigdom er, og hvordan de selv kan være med til at hjælpe børn i Uganda.”

Gør en forskel der, hvor du er
De yngste borgere i Brønderslev Kommune kan få inspiration fra projektets partnere til at komme ud at gå i fællesskab. 

”Når vores bogklub for de 9-11-årige mødes, tager jeg dem med ud på en gåtur,” fortsætter Jette Madsen. ”Hvis I er flere ude at gå sammen, kan I gøre turen lidt anderledes ved f.eks. at planlægge nogle stop undervejs. Her kan I læse højt for hinanden fra jeres yndlingsbøger, noveller eller digte og tale sammen om det på gåturen. Og ellers er det jo altid rart med en god bog i ørerne, mens man går. Med en god bog på eReolen eller eReolen Go kan turen blive dejlig lang, og vi kan samle flere penge ind til det gode formål.”

Registrer kilometerne
Hver en kilometer tæller, når man registrerer den. Det kan man bl.a. gøre på følgende måder sit lokale bibliotek.

Danmarks Indsamling 2024
Danmarks Indsamling er et samarbejde mellem DR og 12 danske organisationer. 

Om Danmarks Indsamling-projektet i Uganda
Novo Nordisk Fondens donation går til et Danmarks Indsamling-projekt i West Nile, Norduganda. Projektet administreres af Folkekirkens Nødhjælp og adresserer udfordringer relateret til sult, fødevareusikkerhed, samt fejl- og underernæring blandt udsatte kvinder og deres børn i flygtningebosættelser og værtslandsbyer i det nordlige Uganda. Donationen fra Novo Nordisk Fonden vil gå til at facilitere aktiviteter, som øger kvindernes adgang til og viden om sunde og nærende fødevarer, så de har bedre mulighed for at give deres børn den mad, de har brug for.

Red.

Populære artikler