Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Tusindvis af ukrainske børn og unge går i dag i danske skoleklasser, men for mange er skolelivet fyldt med store udfordringer, der gør det svært at deltage både fagligt og socialt.
Hyppige klasse- og skoleskift og vanskeligheder med det danske sprog gør, at mange ukrainske elever føler sig utrygge i skolen og ikke oplever at være en del af fællesskabet. Derfor bliver mange ensomme og isolerede, og de udsættes i højere grad end andre elever for mobning.
Næsten hver fjerde ukrainske udskolingselev (23 pct.) giver udtryk for at mistrives, mens det samme gælder for hver syvende af andre udskolingselever (15 pct.). Ligeledes har 17 pct. af ukrainske udskolingselever oplevet ensomhed. For andre udskolingselever er tallet 7 pct.
Det er nogle af resultaterne i en ny rapport fra Børns Vilkår. Rapporten bygger på interviews med 24 ukrainske udskolingselever, 18 lærere og 9 kommunale medarbejdere samt registerdata fra Danmarks Statistik.
”Det gør mig trist og bekymret at læse om de oplevelser, som eleverne sætter ord på i rapporten. De beskriver en hverdag i skolen med isolation, utryghed og frustrationer, og hvor de ofte er overladt til sig selv. Det skinner tydeligt igennem, at de ukrainske elever rigtig gerne vil være en del af skolens fællesskaber, men at de nuværende rammer og betingelser gør det svært,” siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, og fortsætter:
“De ukrainske børn og unge befinder sig i en særligt sårbar position, efter at krigen har sendt dem på flugt og vendt deres liv på hovedet. De lever med en stor uvished om fremtiden, og det øger behovet for stabile rammer. Derfor bliver vi som samfund nødt til at gøre det bedre, når de ukrainske elever er så overrepræsenterede i mistrivselsstatistikkerne, som det er tilfældet,” siger Rasmus Kjeldahl.
Brug for at gentænke særloven
Kort tid efter krigens udbrud i Ukraine vedtog det danske Folketing en særlov for at hjælpe ukrainske flygtninge akut ved at give dem adgang til det danske samfund og mulighed for hurtig integration – herunder også muligheden for at starte i skole.
Hvordan den opgave bliver håndteret og løst er op til de enkelte kommuner, og rapporten illustrerer tydeligt, at der er mærkbare forskelle fra kommune til kommune. Fx er der stor forskel på om og hvor længe, de ukrainske elever bliver placeret i en såkaldt modtageklasse med andre nyankomne elever, inden de sluses ud i en almenklasse. Det gør, at deres forudsætninger for at komme godt i gang med deres danske skoleliv er vidt forskellige.
”Både elever, lærere og kommunalmedarbejderes udsagn i rapporten fortæller historien om, hvor komplekst og dilemmafyldt det er at sikre en god og tryg skolegang for de ukrainske elever. Hver især belyser de dog nogle områder, hvor konkrete tiltag vil gøre en stor forskel. Fx. bedre sprogstøtte, lærerkompetencer, der giver en større forståelse for elevernes situation, samt mere tid og fokus på at skabe gode rammer for klassefællesskabet,” siger Rasmus Kjeldahl.
Mange ukrainske børn og unge har nu været i Danmark i knap fire år, og fordi fremtiden stadig er meget usikker, er det på tide at gentænke særloven, der blev vedtaget som en midlertidig løsning, mener Rasmus Kjeldahl:
“Vi bør som samfund nok forberede os på, at der i årene fremover kan komme nye bølger af ukrainske børn og unge til Danmark. Dem skal vi gribe, for ellers kan det få store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet som helhed. Skal vi lykkes bedre end i dag, må vi derfor skifte tilgang og rette fokus på de langsigtede løsninger og en mere systematisk indsats på nationalt niveau,” siger Rasmus Kjeldahl.
