
Lørdag den 23. august bliver der skruet helt op for både stemning og sommerglæde, når Hjallerup Anlæg lægger græs til årets store sommerfest. Musikprogrammet byder på en stærk kombination af nostalgi, energi og fællesskab med koncerter fra Nice Little Pinguins, Zididada og Anders Blichfeldt Band.
De tre navne udgør tilsammen et line-up, der lover god stemning fra start til slut. Publikum kan se frem til kendte hits og ny energi, når nogle af Danmarks mest erfarne og populære musikere indtager scenen.
Især Anders Blichfeldt – kendt fra Big Fat Snake og sidenhen som solist – glæder sig til at dele ud af sit musikalske bagkatalog. Med over 25 udgivelser og mere end 2000 koncerter bag sig, er der garanti for et show fyldt med både rock, charme og nærvær.
Sommerfesten i Anlægget er blevet et populært samlingspunkt i byen, hvor både lokale og gæster udefra mødes til musik og hygge under åben himmel.
SEB




