Denne uges top 5

Relaterede indlæg

Aktiv start på ferieperioden

21 børn var tilmeldt til 3 dage i Dronninglund Tennis & Padel. Det fantastiske vejr skabte den fantastiske ramme for masser af aktivitet på klubbens baner i de skønneste omgivelser.

Der var sammensat et varierende program med både tennis, padel og pickleball for gruppen varierende fra 6 til 15 år. Oliver Mosevang og Oliver Karlsen er ikke medlem af klubben og har enstemmigt udtrykt stor tilfredshed med campen. De har prøvet både tennis, padel og pickleball, men foretrækker padel.

Gruppen på campen har lavet nogle aktiviteter som samlet gruppe, men ofte har de været delt op i forhold til interesse samt alder for at give klubbens trænere mulighed for at fokusere på børnene og deres udbytte af aktiviteterne.

Augusta og Merle er allerede medlemmer af klubben og synes det er sjovt at være sammen med nye spillere. De har nydt godt af de forskellige spil og har ikke en umiddelbar favorit.

Programmet var sammensat ud fra børnenes præmisser med fokus på både boldleg, koordination og naturligvis masser af spil med tilpasning af det enkelte barns færdigheder. Alt sammen krydret med masser af små pauser, hvor der blev drukket vand, saft, spist frugt i varmen.

Campen blev afsluttet med hjemmebagt kage, som var leveret af en forælder ligesom klubben havde god hjælp og støtte af yderligere forældre med det praktiske med frugt og saft. Denne hjælp er med til at give klubbens fire trænere mulighed for at fokusere på aktiviteterne og børnenes ud­byt­te.

Til allersidst fik de børn, som ønskede det, lov til at lave vandkamp og ja, de blev gennemblødte.

Deltagerne fik tilbud om medlemskab for de, som ikke allerede er medlemmer af klubben, ligesom de blev inviteret til sommeraktivitet for ungdomsspillere alle mandage i skolernes sommerferie.

Populære artikler