
Hjallerup Marked var i år et 4-dags marked med start torsdag på Kr. Himmelfartsdag. Torsdagen startede med det traditionelle Markedsløb rundt i byen og underholdning for børnene. Senere på dagen var underholdningen for de voksne med forskellige koncerter rundt på pladsen. Rigtig mange benyttede fridagen til at komme på marked.
”Vi havde en god start på markedet med god tilslutning og en rekord omsætning,” fortæller markedsudvalget.
Fredag, hvor selve markedet plejer at starte, fortsatte i år i torsdagens gode spor med mange glade markedsgæster og god omsætning.
Der var stor tilslutning til markedsfrokosten for byens pensionister. Alt var optaget. De mange pensionister hyggede sig først med en god sildemad, dernæst kartoffelsalat og til sidst kaffe og kage. Der var god underholdning fra scenen.
Omkring 350 havde fået spisebillet til markedsfrokosten. Ikke kun fra selve byen, men også fra Plejehjemmet Stengården. ”Vi er her i dag med 15 beboere, fem fra personalet og fem frivillige. Vores beboere glæder sig hvert år til at deltage i denne Markedsfrokost, så føler de at have været til marked igen,” fortalte plejehjemsleder Bente Ottesen.
Efter frokosten var der den traditionelle Markedsgudstjeneste, som Hjallerup Kirkes nye præst Johannes Ernstsen i år stod for. Præsten havde selv et band med, som underholdt og spillede til fællessangene. De mange vagabonder havde taget stilling foran prædikestolen med deres barnevogne og hunde og var spændt på at høre kirkens nye præst, der både spillede i bandet på guitar og stod for gudstjenesten.
Et sangblad var uddelt, så både pensionister, markedsgæster og vagabonderne kunne synge med på salmerne: Til himlene rækker din miskundhed Gud, Lille Guds barn, hvad skader dig, Må din vej gå dig i møde og som afslutningssalme Dejlig er jorden. Sognepræsten tog sit udgangspunkt i Esajas’ bog kapitel 43: ”Men nu siger Herren, han, som skabte dig… Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min.
Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig;
går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud.” Sognepræsten læste endvidere et par vers fra kapitel 62:
”Da skal folkene se din ret og alle konger din herlighed; du skal få et nyt navn, som Herren selv bestemmer.”
Sognepræst Johannes Ernstsen tog udgangspunkt i en erindring fra sin barndom om det at fejre fastelavn med udklædning. Han husker en af sine venner var klædt i en lang sort frakke med masser af mærker syet på, en sjov hat på hovedet og med en ølflaske i lommen.
Han fik senere at vide, at udklædningen hed vagabond eller landevejsridder. Senere hørte han både noget positivt og negativt om det at være vagabond – landevejsridder og deres mange tilnavne. ”Nogle gange føler vi, at vores almindelig navn er blevet slidt så meget, at vi ikke kan kende os selv i det længere.
Prøv at høre godt efter:
Gud kender dit sande navn, ikke det navn, som er slidt af vores historie, eller som andre har hængt på os, men vores sande navn. Gud er en, der giver folk nye navne. Det gør han, fordi han ser det sande i dem. Han ser noget større, et sandt navn, der betyder, at du er elsket, hørt, tilgivet og er hans elskede barn,” fortalte sognepræsten og sluttede:
”Når du går herfra så husk: Gud kalder dig ved navn, et sandt navn – og det betyder, at der begynder noget nyt og noget sandt i dig.”
ES




