Egentlig er populærmusikkens fædre og mødre ved at være blevet oldgamle. Nogle er gået på pension og andre er borte, men – der er stadig stjerner, der funkler og som kan bringe den gamle stemning frem, som når jeg en gang i mellem finder en LP-plade fra samlingen og sætter den på grammofonen… En lidt slidt, men autentisk lyd. Det var den autencitet, der fyldte salen i Hjallerup Musikhus, da Tamra Rosanes med band gæstede byen fredag aften.

Hjallerup Musikforening havde igen fundet en af de autentiske fra 70-erne frem, og med sin charmerende amerikanske accent kunne den snart 72-årige Tamra Rosanes så indtage scenen – smuk, dejlig og velforberedt. Stetsonhatten var på plads, støvlerne de rigtige, og det eneste der manglede var et græsstrå i mundvigen… Der var dømt livsglad countrystemning fra starten.

Efter en flot start med titelnummeret fra hendes seneste CD ”New better day” kørte aftenen slag i slag, og vi blev beværtet med en stribe fra bagkataloget. Specielt da Tamra afleverede en sang, hun havde skrevet til et bryllup – ”Love, love, love, love…” blev der en mere intens stemning i salen. En rigtig smuk sang, som med introen på ukulele med Sten Larm viste en anden side af Rosanes. I de passager af koncerten, hvor Tamra lod band være band og blot med sin guitar og stemme fortryllede publikum, ja – da kunne man også næsten høre en knappenål falde til jorden. Hun tryllebandt publikum. Dejlige øjeblikke.

Gennem de 50 år, som i øvrigt startede med engagement i Tivolis Vise-Vers-Hus i København, er det blevet til dels en solokarriere, men samtidig har Rosanes medvirket som kor på utallige andre kunstneres udgivelser, og et pottepouri viste bredden af det arbejde.

Aftenens publikum blev naturligvis også sendt godt af sted efter koncerten, hvor Tamra Rosanes stillede sig ved udgangen og havde tid til at hilse på hver og een, der ønskede det.

Tak for en god aften til Hjallerup Musikforening – og til Tamra Rosanes.