Udsalget starter i Hjallerup tre uger før tid

udsalg.jpg
29-05-2020

Så er udsalget skudt i gang i Hjallerup Centret. Det er Bodil O, Tøjeksperten Thomas og Sko Shoppen, som starter sommerudsalget efter pinse med rigtig gode tilbud.
– Vi fik et chok, da Corona-epidemien satte ind tidligt forår, og landet blev lukket ned. Vores personale blev sendt hjem med lønkompensation, og jeg har kun haft min elev Laura til at hjælpe i butikken. Vi har haft travlt med at klare det hele, men været taknemmelig over, at både lokale og vores oplandskunder har gjort brug af os. Under hele perioden har vi fulgt myndighedernes krav og føler nu, at vi så småt kan vende tilbage til mere normale forhold. Vores personale vil gradvis komme tilbage. Vi er ved godt mod, og med den sidste åbning, hvor børnene igen begyndte i skolen, og sommervejret meldte sin ankomst, kan vi mærke, at flere og flere kunder vender tilbage og har lyst til at forny garderoben,” fortæller Ulla Jensen fra Bodil O.
Hos Sko Shoppen starter udsalget også lige efter pinse med gode priser.
Tøjeksperten Thomas fortæller, at man efter sidste åbning kan mærke en stigning i salget.
– Vi glæder os til at tilbyde gode priser til både udsalget i dagene efter pinse og til Fars dags-gaven Grundlovsdag, hvor vi holder åbent fra 10-14. Vi skal have farmand klædt på til sommersæsonen. Endvidere glæder vi os til snart at kunne sælge festtøj til de kommende konfirmationer, runde fødselsdage, bryllupper og andre fester, som familier har ventet på at kunne holde, udtaler Tøjeksperten Thomas og roser de lokale og oplandskunderne for deres trofasthed igen.

Ultimate Web