Udendørs gudstjeneste på Stengården

stengaarden.jpg
17-08-2020
Torsdag den 13. august var der gudstjeneste på Stengården klokken ti. Det har der foreløbig været et antal gange i sommer. Men i torsdags var det anderledes. I det strålende solskin og med næsten alt for høje temperaturer var det denne gang udenfor - også for beboerne. Men der var også andet, der var anderledes: Plejehjemmet har i sommer fået en stor, dejlig pavillon, som også var i brug, og desuden var Vagn Frederiksen fra Thorup Spillemændene med, hvilket gjorde det ekstra festligt med harmonikamusik.
Det var sognepræst Marie Kirketerp, der prædikede, organist Ulrika Jensen spillede, og ti fra kirkens plejehjemsfrivillige var med – og så altså Vagn Frederiksen. Han omdelte et sangblad med blandt andet Dejlig er sommernatten og Den danske sang er en ung blond pige, som han spillede til.
Der var som sædvanlig, når kirkens folk er på plejehjemmet, megen sang, og også fra kirken var der en side med sange og salmer, som Ulrika Jensen spillede til.
Til beboerne var der stillet stole op ved siden af pavillonen, men nogle beboere valgte dog at sidde derinde i skyggen. Teknikken med højttalere og mikrofoner stod Torben Sanden som sædvanlig for. Mens det blev stillet op, kunne man starte på kaffen med dejlig kage, som altid er der også for gæsterne.
Marie Kirketerp havde i sin tale nogle refleksioner over menneskelivet: Dagene kan forme sig meget forskelligt. I øjeblikket skinner solen fra morgen til aften, og alt dette lys gør os normalt bedre tilpas. Men derfor kan vi alligevel godt føle et andet mørke inde i os. På sådanne dage er det værdifuldt at mindes nogle ord, der lyder, hver gang et menneske bliver døbt. Det er Jesu løfteord: ”Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Og hun sluttede: På de lyse dage er Gud ved siden af os, men i de mørke dage dér bærer han os og favner os med sit kærligheds lys.”
Indimellem havde hun fortalt en historie, der fint illustrerer menneskers forhold til Gud og dette at tro på ham: To tvillinger, der endnu ligger i deres mors mave, funderer en dag over deres mor. Den ene spørger den anden Tror du på mor? Den anden svarer efter nogle øjeblikke: Jeg kan ikke se hende, indimellem tror jeg, at jeg kan høre og mærke hende, men jeg er ikke sikker, så noget bevis for, at hun er der, har jeg ikke! – Hvad tror du?  
Til sidst spillede Vagn Frederiksen en del numre med gamle sange, som han fik stort bifald for – Men ingen dag på Stengården sammen med de frivillige uden den afsluttende sang Nu er jord og himmel stille.
Ultimate Web