Torvedagen i lørdags blev en rigtig god oplevelse for både byens butikker og de mange kræmmere med deres boder, som var linet op i hele gågaden.
- Det var en rigtig god dag med stor opbakning fra både kunder og kræmmere. Som eksempel deltog råvare-markedet med en bod, og gårdbutikken Ny Hellested med friske grøntsager og jordbær. Endvidere deltog Hjallerup Mekaniske museum og mange andre kræmmere. Det var dejligt med liv og glade mennesker i centeret, udtaler Sofie Madsen fra Sko Shoppen og fortsætter:
- Vi glæder os igen til de næste to kommende torvelørdage den 12. august og den 9. september.
Fra Handels- og Erhvervsforeningen beder man byens borgere om at sætte kryds i kalenderen på de omtalte datoer, så det kan blive to lørdage med god tilslutning, mange kræmmerboder, god handel og rigtig markedsstemning.